Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup har 27 ubehandlede aktindsigtsbegæringer

SVAR: Fødevareministeriet havde pr. 25. oktober 2013 i alt 27 anmodninger om aktindsigt under behandling efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Alle sager forventes færdigbehandlet inden 1. januar 2014, hvor den nye offentlighedslov træder i kraft.

Corydon: Dem snakkede vi med i sag om Amagerforbrændingen

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon oplyser, at han og ministeriet modtog to skriftlige henvendelser i forbindelse med diskussionen om udbygningen af Amagerforbrændingen. En fra Babcock & Wilcox Vølund og en fra I/S Amagerforbrændingen (nu Amager Ressourcecenter).

Europaministeren: Handelsaftale med USA rykker ikke på vores GMO-standpunkt

SVAR: Enhedslisten vil vide, om regeringen er parat til at sige nej til en TTIP-aftale (Transatlantic Trade and Investment Partnership), hvis den indebærer import af GMO-producerede varer. Men en frihandelsaftale mellem EU og USA kan ikke i sig selv føre til ændringer af EU’s lovgivning uden om den almindelige lovgivningsprocedure, forsikrer europaminister Nick Hækkerup (S).

Auken ikke på vej med nye mink-regler

SVAR: Regeringen har, ifølge miljøministeren, på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet konkrete forslag til nye regler for mink-området.

Auken redegør for elektronik med PCB

SVAR: I den igangværende kortlægning er der opstillet en model til beregning af den resterende mængde, som viser, at der er i størrelsesordenen 2-7 tons PCB tilbage i lysarmaturer i Danmark. Estimaterne er baseret på tilgængelig viden om forbrugstal og tidligere indhold af PCB i små kondensatorer. Den endelige kortlægning forventes at være færdig ultimo november og vil blive tilsendt Miljøudvalget.

Corydon redegør for regeringens forsigtighedsprincip

SVAR: Forsigtighedsprincippet indebærer ikke noget krav om, at et givet forslag, der øger udgifterne eller nedsætter skatterne, skal finansieres krone-for-krone inden for det samme år, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) i et svar til Venstres Mads Rørvig.

Auken redegør for regeringens handling på lattergas-området

SVAR: Naturstyrelsen har i sit indspil til virkemiddelkataloget vurderet, at potentialet for reduktion af lattergas fra spildevandsanlæg endnu ikke er belyst i tilstrækkelig grad til, at ny teknologi på området kan indgå i virkemiddelkataloget.