Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Dam Kristensen er pinligt bevidst om partikelforurening i regionaltoge

SVAR: DSB undersøger nu, om der er problemer med ultrafine partikler inde i dobbeltdækkervognene, og vil i den forbindelse også se på muligheden for at få renset luften inde i passagervognene. DSB vil samtidig undersøge, om tomgangskørsel kan nedbringes, da den står for 30 procent af partikeludledningen.

Auken: Det er altså ulvens natur at slå andre dyr ihjel

SVAR: En prædator nedlægger sit bytte med henblik på fødeindtagelse. Det er en del af naturens orden. Når en prædator finder sit byttedyr i form af vildt, foregår nedlæggelsen ikke på samme måde, som undertiden kan ses i forhold til indhegnede husdyr. Det er således kendt fra andre prædatorer i den danske natur, at de, hvis de kommer ind i en indhegning bestående af flere mulige byttedyr, kan angribe flere dyr, end de kan indtage som føde.

Lidegaard forklarer regler for frakturering

SVAR: Gennemførelse af frakturering i olie- og/eller gasholdige lag i undergrunden gennemføres teknisk set med samme metode i både kalklag og i skiferlag. Der er også de samme krav til udførelsen af boringer og frakturering på felterne i Nordsøen og på land.

Auken beder om redegørelse for miljøtilladelse i Aalborg Kommune

SVAR: Jeg har bedt Miljøstyrelsen udarbejde en redegørelse og vurdering af sagen og til brug herfor indhente en redegørelse fra kommunen og oplysninger fra andre relevante myndigheder. Miljøstyrelsens redegørelse og vurdering skal belyse sagsforløbet, herunder i hvilket omfang kommunen har ført tilsyn med anlægsarbejderne.

EU-strategi på vej for hormonforstyrrende stoffer

SVAR: I første halvår af 2013 forventes EU Kommissionen at fremlægge en ny revideret EU-strategi for hormonforstyrrende stoffer samt nye kriterier for definition/identifikation af hormonforstyrrende stoffer.

Gjerskov: Useriøst at randzoner skulle koste landmænd millioner

SVAR: Jeg kan godt forstå irritationen over, at randzoneloven kan medføre mere ukurante arealer og kurver, som kan være en udfordring for markdriften – men tab i millionklassen er noget af en overdrivelse og ikke særlig fremmende for dialog.