Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Gjerskov går ikke imod forhøjelser af grænseværdier for pestcider i EU

SVAR: DTU, Fødevareinstituttet har vurderet, at alle de foreslåede ændringer af maksimalgrænseværdier, ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. Vurderingen fra DTU, Fødevareinstituttet, er blevet genbekræftet efter DTU’s udtalelser i Information om nye undersøgelsesresultater om kombinationseffekter. Derfor kan vi fra dansk side tilslutte os forslagene.

Københavns Kommune holder øje med Metroselskabets partikeludledning

SVAR: Københavns Kommune har givet Metroselskabet påbud om begrænsning af støj. Kommunen har desuden oplyst, at man har anmodet om måling af luftkvaliteten på tre af metrobyggepladserne samt om en redegørelse om mulighederne for at montere partikelfiltre på de arbejdsmaskiner, der ikke allerede har fået eftermonteret filter.

Gjerskov: Flære sæler skræmmer ikke turister væk

SVAR: At der er kommet flere sæler langs de danske kyster, ser jeg ikke som en trussel mod turismen i de danske kystområder. Der er en stor naturværdi og oplevelsesværdi i at se sæler i deres naturlige omgivelser tæt på mennesker.

Ingen afklaring om slutdeponering af atomaffald

SVAR: Spørgsmålet om en slutdeponering af dette materiale her i landet bør afvente, om der kan findes en eventuel international løsning på linje med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø. Når der foreligger en afklaring af mulighederne herfor, vil videnskabsministeren forelægge sagen for Folketinget.

Auken svarer på spørgsmål om "VVM-regeljungle"

SVAR: Den netop afsluttede høring af bl.a. godkendelsesbekendtgørelsen har også dokumenteret et behov for vejledning på flere felter. En styrket vejledningsindsats vil lette virksomhedernes og myndighedernes forståelse af regelkomplekset, hvilket vil være med til at gøre sagsbehandlingen smidigere og hurtigere.

Sådan forventer Lidegaard, at byggekrav kan forenkles

SVAR: Blandt andet undtages en række ombygningsarbejder for kravet om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen. Herudover skal der ikke længere ske byggesagsbehandling af transportable konstruktioner på byggepladser. Endelig bliver reglerne om bygningens placering på grunden samt højde- og afstandsforhold omskrevet, så de bliver lettere at forstå og administrere efter.

Gjerskov er endnu ikke sikker på EU's naturmålsætning

SVAR: Det er som bekendt endnu ikke endeligt fastlagt hvilke arealer, der bliver omfattet af reglerne om ”7 pct. natur” jf. den såkaldte greening. Det vides heller ikke, hvor stor en del af de foreslåede 7 pct. der med tiden vil blive ny natur i Naturbeskyttelseslovens forstand.

Auken sætter tal på kommuner, der må planlægge inden for kystnærhedszonen

SVAR: Kystlinjen i de 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer er til sammen 5119 km og udgør 61 % af Danmarks samlede kystlinje. Det bemærkes, at kilometertallene er baseret på et 1:10.000 topografisk kort, og at Danmarks samlede kystlinje på baggrund heraf er opgjort til 8.350 km. Det understreges, at kystnærhedszonen ikke er en forbudszone, men en planlægningszone.

Auken: Sådan ser det ud med spildevands-indsats mod forurening

SVAR: Spildevandsindsatserne i vandplanerne er under indarbejdelse i de kommunale vandhandleplaner. De indebærer, at der i 1. generationsvandplanerne forbedres spildevandsrensning for ca. 38.000 ejendomme i den spredte bebyggelse, reduceres forurening fra ca. 330 overløb og forbedres rensning for 35 mindre renseanlæg.

Sådan er de danske prioriteter for EU-budgettet

SVAR: Indenfor en stram budgetramme bør der ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med reel merværdi. Det drejer sig navnlig om forskning, uddannelse, innovation, konkurrenceevne, grænseoverskridende infrastruktur og miljø og klima.