Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Det forventer Sass af reformprogrammerne

SVAR: Ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er det endnu svært at vurdere, om tilbagetrækningsreformen har været gavnlig for dansk økonomi. Det forventes dog, at genopretningsaftalen, skatteaftaler 2007 og 2009, uddannelsesmålsætningerne og tilbagetrækningsreformen samlet set øger arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse svarende til ca. 72.000 fuldtidspersoner i 2020.

DF må også vente på svar om roma-familier

SVAR: Roma-familier, der allerede er udviste af landet, er i flere tilfælde dukket op igen. Dansk Folkeparti vil have justitsministeren på banen, så hullerne bliver bedre lukket i fremtiden. Svaret kræver dog assistance fra Rigspolitiet, og bliver derfor 3-5 uger forsinket.

Corydon: Der findes ingen definition af begrebet velfærd

SVAR: Venstres Torsten Schack Pedersen beder finansministeren forklare, hvordan offentlig velfærd skal måles. Men ifølge ministeren foreligger i hverken den økonomiske eller den politologiske litteratur nogen entydig definition af begrebet velfærd. Der er derfor heller ikke en entydig definition af, hvordan offentlig velfærd skal måles.

Minister: Op til kommunerne at sikre vikardækning i daginstitutionerne

SVAR: Enhedslisten vil have at det skal være muligt for daginstitutionerne at have vikardækning hele året. Men ifølge social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF), er det kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der er det nødvendige personale i kommunens daginstitutioner hele året.

DF må vente på svar om kvoteflygtninge

SVAR: Dansk Folkeparti vil vide, om en kommune kan vælge ikke at tage imod kvoteflygtninge, men justitsministeriet er endnu ikke klar med svar. Ministeriet skal have hjælp fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og det kan tage 3-5 uger.