Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Holger K. redegør for inddrivelsen af offentlig gæld

SVAR: Forsyningsselskaber har ikke lovhjemmel til at kræve og videregive cpr-numre til SKAT i dag. Jeg er derfor i færd med at undersøge mulighederne for ved lovgivning at løse problemstillingen med CPR-nummeret, så bl.a. vandforsyningsselskaberne, kan få mulighed for en mere effektiv inddrivelse af deres krav hos SKAT.

Statsministeren svarer kryptisk om teknisk gennemgang af lovforslag

SVAR: Der er en lang tradition for, at ministeriernes embedsmænd gennemgår det tekniske indhold af udvalgte lovforslag m.v. i folketingsudvalg. Der vil typisk være tale om særligt vanskelige, teknisk komplicerede eller indgribende forslag. Initiativet til en teknisk gennemgang kan komme fra det relevante folketingsudvalgeller den pågældende minister. Det er en forudsætning for ministeriernes deltagelse i tekniske gennemgange, at ministeren deltager.

Statsministeren redegør for begrebet "reform-amok"

SVAR: Under debatten på World Economic Forums årsmøde deltog jeg i forskellige paneler, og i et af panelerne brugte jeg også udtrykket reform frenzy. Udtrykket brugte jeg om den meget ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden, som regeringen har sat helt fra starten. Det handler bl.a. om vores budgetlov, som jo er en ny måde at styre vores økonomi på, en økonomi, som i parentes bemærket var meget, meget svær at styre for den tidligere regering.

Corydon giver oversigt over reformer siden 2009

SVAR: Fx skønnes den varige virkning af skattereformen fra 2012 til knap 16.000 personer, mens virkningen i 2020 skønnes at udgøre i størrelsesordenen 11-12.000 personer. Tilsvarende skønnes reformen af førtidspension og fleksjob at bidrage til at øge arbejdsudbuddet med godt 12.000 fuldtidspersoner på sigt, mens virkningen i 2020 skønnes at udgøre knap 5.000 personer.

For tidligt at sætte tal på mistede dagpenge 1. januar

SVAR: På grund af, at der er en tidsmæssig forsinkelse i indberetningerne af oplysninger om modtagelse af offentlige ydelser og oplysninger om beskæftigelse, vil det først i begyndelsen af marts 2013 være muligt at oplyse, hvor mange der har sidste dag i dagpengeperioden d. 31.december 2012 og således har opbrugt dagpengeretten d.1. januar 2013.

Bødskov kan ikke svare på spørgsmål om ny udlændingesag

SVAR: Idet der er tale om en konkret udlændingesag, kan spørgsmålet kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har behandlet den pågældendes ansøgning om familiesammenføring.

Vestager: For tidligt at vurdere på ekstra midler til dagtilbud

SVAR: Der kan ikke på det nuværende grundlag kan ske en opgørelse af kommunernes anvendelse af de afsatte 500 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. Der vil således også frem mod økonomiforhandlingerne for 2014 skulle ske en indhentning af oplysninger hos kommunerne mhp. en opgørelse af status på udviklingen i normeringerne fra 2012 til 2013.

Antorini afviser pasningstilbud i to kommuner på samme tid

SVAR: Af hensyn til et barns behov for tryghed og kontinuitet i hverdagen, kan børn kun optages i én daginstitution eller én dagpleje. Når barnet skal begynde i skole, skal forældrene også vælge, hvor i landet barnet skal gå i skole.