Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon redegør for regeringens arbejdsmarkedsreformer

SVAR: Reformerne skal blandt andet sikre bedre integration på arbejdsmarkedet af indvandrere, styrke international rekruttering, styrke forebyggelse og reducere sygefraværet samt skaffe flere kontanthjælpsmodtagere i job. Hertil kommer, at der forudsat en forbedring af de offentlige finanser på årligt 2 mia. kr. i 2020 gennem tidligere færdiggørelse af uddannelser.

Hækkerup barsler med centralt børneregister

SVAR: Jeg forventer at fremsætte et lovforslag i marts 2013, hvori kommunerne forpligtiges til at foretage en central registrering af alle indkomne underretninger (lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb m.v.). Det vil bl.a. indebære, at underretningerne registreres ved modtagelsen.

Carsten Hansen: Vigtigt at holde øje med antal af ikke-vestlige indvandrere

SVAR: Det vigtigt at holde øje med, hvor stor en andel af beboerne, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande, når det skal vurderes, hvilke boligområder der er mest udsatte og fortjener en særlig opmærksomhed. Det er det, fordi forudsætningerne for en god og vellykket integration alt andet lige er dårligere, hvis man bor i et boligområde med mange indvandrere og færre etniske danskere at blande sig med.

Sådan tænker Carsten Hansen om Drømmefabrikken

SVAR: Mange kommuner benytter sig af eksterne konsulenter og konsulentfirmaer til gennemførelse af processen, og det er i den sammenhæng, jeg ser, Drømmefabrikken blandt mange andre kan indgå.

Vilhelmsen forklarer indsats for bedre videobaseret ældreomsorg

SVAR: Det konkrete projekt, der omtales i artiklen, er et pilotprojekt baseret på en bestemt type teknologi, xDSL, og er derfor ikke udtryk for den samlede dækning af den digitale infrastruktur i Danmark, som bl.a. også inkluderer kabel-tv-net og fiber. Pilotprojektet har således begrænset sig i valget af digital platform.

Sygedagpenge-udvalg bliver forsinket

SVAR: Det er ikke nogen enkel opgave at afskaffe varighedsbegrænsningen og samtidig sikre, at det ikke vil føre til længere sygeforløb og dermed meget store offentlige merudgifter. Arbejdet med at finde en holdbar løsning har derfor vist sig at tage længere tid end forventet. Derfor er udvalget blevet forsinket. Jeg forventer, at udvalget afleverer sin rapport i starten af 2013

Corydon: Kan være velbegrundet at lade tabte sager i Ligebehandlingsnævnet gå videre

SVAR: Det er de enkelte statslige myndigheder, der vurderer, om de konkret vil benytte sig af den adgang til domstolsprøvelse, der således er åbnet mulighed for i loven. Det vil eksempelvis kunne være velbegrundet at lade en sag gå videre til domstolene, hvis en myndighed vurderer, at sagen vil få et andet udfald ved domstolene, specielt hvis Ligebehandlingsnævnets afgørelse ikke er enstemmig.

Hækkerup: Besparelser på BPA-ordningen bryder ikke med FN konventioner

SVAR: Det blev ved Folketingets ratifikation af konventionen konstateret, at BPA-reglerne er i overensstemmelse med konventionen. Jeg går ud fra, at Aarhus Kommunes eventuelle ændringer i sin administration af BPA-ordningen vil ske således, at der fortsat er overensstemmelse med reglerne på området.