Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lund Poulsen svarer om sociale klausuler

SVAR: Det fremgår af mit brev, at det er regeringens politik, at så mange elever som muligt skal gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse med praktikuddannelse i private og offentlige virksomheder.

Kiær enig i kritik af lukkedage

SVAR: Jeg har ligesom Henrik Bach Mortensen svært ved at se det hensigtsmæssige i, at dagplejere tvinges til at holde ferie i bestemte uger.Det er til gene for både dagplejerne, børnefamilierne og erhvervslivet, fordi det begrænser familiens og dagplejerens muligheder for at planlægge ferieperioder og mindsker fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Haarder affejer idé om tilskud til rygestopmedicin

SVAR: Efter min opfattelse er der så store fordele for den enkelte ved rygestop, at det bør være motivation og begrundelse for evt. at ”tilsætte” rygestopforsøget medicin. Prisen på rygestopmedicin svarer i øvrigt til prisen på 8 - 15 cigaretter pr. dag alt efter, hvilket produkt man køber.

Skal raskmeldes før man kan holde ferie

SVAR: En lønmodtager, som er sygemeldt, men som delvis har genoptaget arbejdet, har ret til at holde ferie som alle andre lønmodtagere. Da ferie skal afholdes i hele dage, skal lønmodtageren dog raskmelde sig.

Løkke slår fast: Ministre skal redegøre for privatfly

SVAR: Rigsrevisionen gør opmærksom på, at det ikke er et krav i udgiftsvejledningen, men en anbefaling, at ministerierne udarbejder en notits, der begrunder valg af transportform. Rigsrevisionen anbefaler også, at ministerierne – med undtagelse af Statsministeriet – ved chartring af fly fremover bør dokumentere, hvorfor de chartrer fly.

Haarder er opmærksom på problemer med skizofreni

SVAR: Der arbejdes flere steder i psykiatrien med at reducere livsstilsbetingede risikofaktorer, og Sundhedsstyrelsen har både udarbejdet en rapport om forsøg med fysisk aktivitet i psykiatrien og en vejledning om anvendelse af antipsykotiske lægemidler til voksne.

Støjberg afviser spørgsmål om karensdage

SVAR: Spørgerens beskrivelse af virkeligheden kan ikke genkendes. Regeringen har løbende ført en afbalanceret og ansvarlig politik, hvor der er sat gang i hjulene, så vi er kommet lempeligt igennem den internationale krise. Vi har lagt en ansvarlig plan med rigtige penge, der bringer balance i regnskabet igen.

Støjberg: Ingen tvinges til at få efterløn udbetalt

SVAR: Jeg vil gerne slå fast, at ingen skal tvinges ud af efterlønsordningen. Det er helt frivilligt, om den enkelte ønsker at være med i ordningen eller ej. Det betyder selvfølgelig også, at det er op til den enkelte person, der trækker sig ud af ordningen, om personen vil have pengene udbetalt kontant eller overført til en pensionsopsparing.

Støjberg afviser forligsbrud

SVAR: De finansieringsbidrag fra Forebyggelsesfonden, der indgår i aftalerne om ”Bolig Job-plan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet” og ”Kassen stemmer – ambitioner om mere” har først virkning fra 2012, det vil sige efter afholdelse af et folketingsvalg. Der er således ikke tale om et aftalebrud.

Kiær: Ikke okay at slukke lyset

SVAR: udlejer er forpligtet til at sørge for den belysning, der er nødvendig for, at beboerne sikkert kan færdes i boligområdet døgnet rundt. Jeg kan ikke tage stilling til, hvad der konkret må anses for sædvanlig belysning, idet afgørelsen af dette hører under domstolene, men det vil efter min opfattelse ikke være lovligt at slukke al belysning.