Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Socialministeren: Pro Vest i Fredericia har kunne søge midler som alle andre

SVAR: NGO’er, frivillige organisationer mv. med erfaring med gennemførelse af indsatser målrettet ofre for menneskehandel kan søge om støtte fra puljen til indsatser på området. I et svar til Venstre siger socialministeren, at Pro Vest har haft adgang til at søge om støtte fra puljen på lige fod med alle andre, der opfylder puljens ansøgningskrav.

Snart nyt om tilskud til markedsførte lægemidler

SVAR: Sundhedsstyrelsen har overfor ministeriet oplyst, at Medicintilskudsnævnet på deres møde den 24. marts 2015 drøftede, om der bør ske ændringer i tilskudsstatus for samtlige markedsførte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed. Referatet fra mødet vil blive offentliggjort om en måneds tid og kan tilgås via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Så mange har mistet dagpengeretten

SVAR: Beskæftigelsesministeren forklarer til Finansudvalget, at 49.349 personer har mistet dagpengeretten i perioden 1. januar 2013 til november 2014. Svaret er fordelt på kommuner.

Socialministeren: Frivillig Kolding kan få bevilling

SVAR: I et svar til Venstre forklarer socialministeren, at centeret Frivillig Kolding har ansøgt om støtte fra Puljen til grundfinansiering af frivillig-centre for 2015. Ansøgningerne om støtte fra puljen er fortsat under behandling i ministeriet. Frivillig Kolding kan, i lighed med de øvrige ansøgere om støtte, forvente besked om evt. støtte medio april 2015.

Sådan fordeler stat og kommune udgifter til asylansøgere

SVAR: Asylansøgere får udgifterne til underhold, herunder kost og logi, dækket af Udlændingestyrelsen, idet de ikke er omfattet af den almindelige lovgivning på det sociale område. Den kommunale tilsynsforpligtelse over for børn omfatter dog asylansøgende børn, der opholder sig på asylcentre. De administrative udgifter forbundet hermed dækkes af den kommune, hvor de asylsøgende børn har ophold.

Sareen leverer nyt om ændring af lov om social service

SVAR: Udkast til ændring af vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning 2 til serviceloven) med ændringer som følge af lov om ændring af serviceloven om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. er sendt i ekstern høring i perioden 26. februar 2015 til 26. marts 2015. Vejledningen vil blive offentliggjort i forlængelse af den eksterne høring.

Minister: Naturligt med forskel på resultaterne i jobcentrene

SVAR: Når vi har 94 jobcentre, som varetager beskæftigelsesindsatsen, vil der samtidig altid være kommunale forskelle i resultaterne, siger beskæftigelsesministeren. Det kan skyldes, at nogle kommuner gør det bedre end andre kommuner. Forskellene kan dog også skyldes, at de enkelte kommuner ikke har samme rammevilkår og udfordringer, som slår ud i forskellige prioriteringer i indsatsen.

Mette Frederiksen: Kan ikke svare om undersøgelse af Omar Abdel Hamid El-Hussein

SVAR: Venstre havde bedt om justitsministerens holdning til, at Kriminalforsorgen i udarbejdelsen af en profil af Omar Abdel Hamid El-Hussein undlod at foretage en fuld mentalundersøgelse. Spørgsmål vedrørende konkrete undersøgelser af Omar Abdel Hamid El-Hussein kan dog ikke besvares inden for de rammer, der gælder §20-spørgsmål, forklarer ministeren.

Minister sender spørgsmål om politiarbejde i boligområde i Kalundborg tilbage

SVAR: Konservative havde bedt justitsminister Mette Frederiksen (S) svare på, hvad hun vil gøre for at sikre, at det tætte samarbejde mellem kommune, erhverv, politikere og politi i Kalundborg fortsætter. Spørgsmålet vedrører dog samarbejdet mellem en række myndigheder i Kalundborg, som hun ikke umiddelbart har noget kendskab til, forklarer hun i sit svar.

Minister kigger kritisk på kommunernes fordeling af sygedagpenge

SVAR: Hvis man er syg og er berettiget til det, så skal man selvfølgelig have sygedagpenge, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Han har nu bedt Ankestyrelsen foretage en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne om uarbejdsdygtighed, ligesom har har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at sende en orientering til kommunerne om reglerne på området.