Hjerteforeningen: En ny regering skal prioritere forebyggelse i sundhedsvæsenet

Alt godt kommer til den, der venter, lyder et godt gammeldags mundheld. Men snart må vi have ventet længe nok på en styrkelse af vores sundhedsvæsen.

For efter årtiers manglende investeringer og en pandemi står vi med et sundhedsvæsen, der vel nok er i den største krise i mange, mange år. Hvor sundhedspersonalet kun lige hænger i med det yderste af neglene, mens patienterne svigtes.

Der er med andre ord brug for en gedigen saltvandsindsprøjtning, og det må en kommende regering se i øjnene – og danskerne har klart meldt ud, at sundhed er den mest prioriterede politiske sag i øjeblikket.

Derfor må en kommende regering sætte sig i spidsen for aktivt at investere i sundhed og gennemføre gennemgribende reformer af sundhedsvæsnet, så arbejdsforhold og faglige muligheder bliver så attraktive, at det dygtige personale kan tiltrækkes og fastholdes – ultimativt set for at sikre den rette ensartede behandling af højeste kvalitet. 

Rekrutteringsudfordringer står først for
Vi står med en udfordring, der påvirker hele sundhedssektoren fra det lokale sundhedstilbud, over sygehusene til det højtspecialiserede område: Vi mangler ganske enkelt hænder. Hvad end det er SOSU’er, sygeplejersker, læger, radiologer med videre, så er der ikke nok ressourcer. 

Konsekvenserne ved ressourceudfordringerne i sundhedsvæsenet er klare. Åbenlyst fører det til længere ventetider og aflyste operationer, som stiller patienten i en sårbar position. På hjerteområdet ser vi det desværre også, hvor eksempelvis hjerterytmeforstyrrelser ryger bagerst i køen, da mere akutte patienter har et større akut behøv. 

Det er en hård og svær prioritering, og i den bedste verden burde det slet ikke være relevant. 

Jeg er slet ikke i tvivl om, at personalet gør alt, hvad der er i deres magt for, at alle kan få den rette behandling hurtigst muligt, men selve fundamentet, de står på, er ganske enkelt for ustabilt. Men når sundhedsvæsenet ikke hænger sammen, får patienten ikke sammenhængende forløb, bliver ikke inddraget og værst af alt, så skaber det en uensartet behandling på tværs af landet og øger dermed den geografiske ulighed.

Styrket samarbejde på tværs
En robusthedskommission er blevet nedsat, der blandt andet skal fokusere på, hvordan vi tiltrækker og fastholder personalet. Desværre er ingen patienter repræsenteret i kommissionen. 

Men brugerperspektivet er vigtigt, hvis kommissionen skal fremkomme med strukturelle, nytænkende langtidsholdbare løsninger, som tager fat i de store udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Sammen skal vi finde holdbare løsninger. 

Det må og skal en kommende regering prioritere – og efterfølgende handle på anbefalingerne. 

Tiden er til, at vi afprøver nye løsninger. Sammen med regionsformand Heino Knudsen har vi tidligere forslået delestillinger på tværs af regionsgrænser, og øget brug af telemedicin kan også være vejen frem. Generelt bør der fra politisk hold også ses ind i, at regionerne ikke nødvendigvis kun kan have ansvar for dem selv.

Med en solid indsats kan vi reducere visse sygdomme, mindske tabet af sunde leveår og forhindre tidlig død for danskerne, mens vi samtidig mindsker presset på sundhedsvæsenet

Anne Kaltoft
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Vi er et lille land, hvorfor tværregionale samarbejder og forpligtelser kun er logiske – sammen kan vi meget mere. 

Forebyggelse er en investering
Vores alles sundhedsvæsens tilstand er naturligvis påvirket af, hvordan danskernes sundhedstilstand helt generelt står til. Derfor spiller forebyggelse en essentiel rolle. For med en solid indsats kan vi reducere visse sygdomme, mindske tabet af sunde leveår og forhindre tidlig død for danskerne, mens vi samtidig mindsker presset på sundhedsvæsenet.

Længe er der da også blevet talt om en visionær forebyggelsesplan, der skulle sikre et opgør med danskernes tobaksvaner og alkoholkultur. Desværre har det vist sig utrolig svært at samle et flertal omkring de visionære tiltag, som regeringen foreslog med blandt andet sin ambition om en nikotinfri generation 2010.

Derfor vil vi gerne slå et slag for, at en kommende regering straks hæver priserne på cigaretter til mindst 90 kroner, mens aldersgrænsen for køb af tobaksvarer hæves til 25 år, fordi vi ved, at det er slagkraftige tiltag, der er med til at forebygge, at børn og unge overhovedet tænder for cigaretten. Samtidig kunne man med fordel hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, som forhåbentlig kan være med til at modvirke danske unges uheldige europarekord i druk.

Forebyggelse er en investering i fremtiden, og det er på tide, at vi i Danmark tager forebyggelseskasketten på og går fra en henholdende tilgang til at gå efter at blive verdensførende.

Som man kan læse, er der nok at se til, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Midt i sundhedsvæsenets vanskeligheder, ligger der imidlertid en mulighed for at forbedre. Det kræver dog, at en kommende regering tager ansvaret og griber muligheden for at gøre en forskel.

Jo længere vi venter, desto sværere bliver opgaven blot at løse.