Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF efterlyser tal på storrygere

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil have svar på, hvilke regioner, der har flest storrygere og har den laveste gennemsnitlige levealder.

Sosser vil regne på ekstra hjemmehjælp

SPØRGSMÅL: Astrid Krag (S) beder socialministeren om en skønsmæssig beregning over udgifterne ved at visitere hhv. 20, 30 og 60 ekstra minutters hjemmehjælp per uge til ældre, der i forvejen er visiteret til hjemmehjælp.

V: Hvordan moderniseres den offentlige sektor?

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag regeringen har gennemført for at effektivisere og modernisere den offentlige sektor, således at der kan frigøres 12 mia. kr., som regeringen forpligtede sig på i regeringens 2020-plan fra maj 2012.

V: Kommuner må ikke presse private med for lave priser

SPØRGSMÅL: Venstre vil undgå sager, hvor kommuner vinder udførelsen af en given opgave i konkurrence med private, men hvor kommunens tilbud medfører underskud som følge af en for lav tilbudspris.

S-ordfører vil regne på statsligt it-system

SPØRGSMÅL: Benny Engelbrecht (S) vil regne på, hvad det vil koste at oprette og drive et it-system, der adviserer hver enkelt borger via e-mail, når en offentlig myndighed tilgår oplysninger om borgeren lagret i offentlige registre så som sundhedsjournal, skattekort og straffeattest.

V: Hvorfor sundhedstjek til mænd med kort uddannelse?

SPØRGSMÅL: Venstre vil vide, om der findes en dokumenteret effekt ved helbredstjek til mænd med kort uddannelse, på trods af at eksperter fra bl.a. Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet påpeger, at der intet videnskabeligt belæg er for, at sundhedstjek til kortuddannede mænd virker.