Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF: Får familier den rigtige hjælp til hjemmetræning?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil vide, om socialministeren mener, at familier med en hjemmetræningsbevilling, jf. § 32 i lov om social service, får den nødvendige hjælp, for at de kan gennemføre træningsprogrammet på en tilfredsstillende måde.

DF: Hvad mener statsministeren med "betydelige finansielle ubalancer"?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti ønsker svar på, hvad statsministeren mente, da hun i Folketingets spørgetime den 11. marts 2014 forklarede, at hun vil arbejde for værnsregler i EU til forsvar for den danske velfærdsmodel, når træk på en velfærdsydelse medfører "betydelige finansielle ubalancer".

DF: Hvornår kan private hospitalers genoptræningsplaner afvises?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil vide, om man kan afvise genoptræningsplaner fra private hospitaler med henvisning til, at det ifølge sundhedsloven er regionsrådet der skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

K: Må handicappede selv styre personlig assistance?

SPØRGSMÅL: Det Konservative Folkeparti vil vide, om regeringen har en ambition om at sikre, at handicappede, der er visiteret til personlig assistance, i langt højere grad selv får indflydelse på, hvad hjælpen skal bruges til.

DF sætter fokus på forholdene for demente

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil have regeringen til at forholde sig til Avisen.dk´s artikel »Afmagt! Demente ældre sendes alene til lægen« af 25. februar 2014.

DF vil have redegørelse for statens personalepolitik

SPØRGSMÅL: Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl vil have finansministeren til at redegøre for statens personalepolitik set i lyset af Berlingskes artikel "Staten fyrer i toppen af alderspyramiden", 19. februar 2014.

EL: Hvorfor McKinsey, Corydon?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder finansministeren redegøre for begrundelsen for, at valget faldt på McKinsey til at udføre analysen af udliciteringspotentialet.