Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Haarder afkræves svar om private gaver

SPØRGSMÅL: Hvilke gaver har ministeren modtaget uden om ministeriet fra private virksomheder og organisationer i løbet af sit virke som minister siden år 2001, der ikke er lejlighedsgaver af traditionelt præg og af mindre omfang?

SF vil genåbne gamle arbejdsskadesager

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til en retfærdig behandling af arbejdsskadede ved at genoptage behandlingen af afviste arbejdsskadesager fra perioden 2003-2007, hvor betingelserne var særligt skrappe for at få dispensation til at få en sag behandlet i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke havde overholdt den lovpligtige frist for anmeldelse?

DF kræver svar om psykologhjælp til misbrugte børn

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for at orientere kommunen, så der eventuelt kan iværksættes psykologhjælp efter servicelovens § 11, stk. 3 i tilfælde, hvor et barn er blevet offer for en seksuel krænkelse, der er anmeldt til politiet.

Ny økonomiaftale harmonerer ikke med satspuljen

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, hvordan økonomiaftalen harmonerer med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, hvoraf det fremgår, at "Partierne er enige om, at det afsatte beløb fsva. satspuljen endeligt dækker det beskrevne initiativ."

Studerende fra AAU afvises på Aalborg Sygehus

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Studerende fra AAU afvises” i Nordjyske, den 28. november 2009, hvoraf det fremgår, at studerende fra industriel medicin på Aalborg Universitet (AAU) ikke kan få ansættelse på Aalborg Sygehus, selvom de har gennemgået samme uddannelsesforløb som studerende fra Århus Universitet?

Nye retningslinjer for kronisk træthedssyndrom

SPØRGSMÅL: Er ministeren indstillet på at arbejde for at få ændret Danmarks tidligere udmeldingereller retningslinjer vedrørende karakteren af kronisk træthedssyndrom, da der synes at være sket et gennembrud i forskningen vedrørende kronisk træthedssyndrom?

Den sundhedsmæssige ulighed stiger

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at den sundhedsmæssige ulighed ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, stiger mere end den økonomiske ulighed?

Uenighed i Venstre om regeringens sygehusplan

SPØRGSMÅL: Er statsministeren enig med sine partimedlemmer i Venstres folketingsgruppe, der ifølge Jyllands Posten den 22. oktober 2009 går imod regeringens sygehusplan, fordi de ønsker permanent akutbehandling i Vestjylland?