Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvorfor bekæmpes husdyr-MRSA ikke bedre?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder miljø- og fødevareministeren redegøre for, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har haft en effektiv styring af igangsatte initiativer til bekæmpelse af husdyr-MRSA. Spørgsmålet henviser til Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsat mod husdyr-MRSA.

 

Ellemann skal sætte tal på landets sygefravær

SPØRGSMÅL:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skal overfor Social- og Indenrigsudvalget oplyse sygefraværet i de enkelte regioner samlet set i årene 2011-2014. Samtidig skal ministeren udregne hvad forskellen på toppen og bunden udgør i antal fuldtidsansatte og kroner.

 

S: Hvorfor kan svenskerne dele flere data end os?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder sundhedsministeren redegøre for, hvorfor Sverige, der også er underlagt det europæiske databeskyttelsesdirektiv, tilsyneladende er i stand til uopfordret at dele flere oplysninger, end de danske tilsynsmyndigheder gør, med henvisning til persondataloven.

 

S kræver svar om hjemmetræning af handicappet barn

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder social- og indenrigsministeren kommentere en henvendelse fra en familie, der har benyttet sig af retten til at hjemmetræne deres handicappede barn. Partiet beder ministeren forholde sig til, om det er umuligt for en familie at gennemføre hjemmetræning, når sektoropdelingens forskellige regelsæt bruges til at fjerne grundlaget for tabt arbejdsfortjeneste for den forælder, der påtager sig opgaven med at hjemmetræne.

 

Miljøministeren skal svare om helbredsgener ved vindmøllestøj

SPØRGSMÅL:

Miljø- og Fødevareudvalget beder ministeren redegøre for, hvilken dokumentation der foreligger for sammenhængen mellem vindmøllestøj, herunder også lavfrekvent støj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter.

 

 

S: Hvad vil besparelse på forebyggelse af vold på hospitaler og skoler betyde?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder beskæftigelsesministeren svare på, om de 9 millioner kroner til forebyggelse af vold og trusler på hospitaler og i skoler, som blev afsat under den tidligere regering i 2016-2018 under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, kan spares væk, uden at det koster ekstra sygefravær og psykisk nedslidning som følge af arbejdsrelateret vold.

 

EL kræver svar om tolkning i den offentlige sektor

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder sundheds- og ældreministeren kommentere rapporten "Tolkning i den offentlige sektor", udgivet af Translatørforeningens tolkeudvalg i oktober 2015, samt artiklerne "Fagfolk: Vores tolke er for dårlige" og "Politikerne er ligeglade med kvalitet af tolkning", bragt i Politiken den 27. oktober 2015.

Udvalg: Er revision af sundhedsfaglige uddannelser realistisk?

SPØRGSMÅL:

Uddannelses- og Forskningsudvalget beder ministeren oplyse, hvad interessenternes, herunder de studerendes og de faglige organisationers, holdning er til, hvorvidt tidsplanen for revision af de sundhedsfaglige uddannelser er realistisk.