Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup forklarer klagemuligheder i sundhedsvæsenet

SVAR: Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) forklarer her, at afgørelser om patienterstatning afgøres i første instans af Patienterstatningen og kan påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet for Patienterstatningen kan stadfæste, ophæve eller ændre Patienterstatningens afgørelse.

Corydon sætter tal på offentlige sundhedsudgifter

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) er de offentlige forbrugsudgifter til sundhedsvæsen steget med ca. 35 mia. kr. fra 2001 til 2013, når der korrigeres for pris- og lønudviklingen.

Minister ser positiv udvikling i næringsangivelser på fødevarer

SVAR: Siden 2007 har dagligvarehandlen forpligtet hinanden på at medtage næringsangivelser i egne opskrifter, og har dermed givet forbrugerne mulighed for at foretage mere oplyste valg, foruden at anspore dem til at foretage sundere indkøb gennem promovering af fedtfattige opskrifter. De forskellige dagligvarekæder har suppleret med individuelle tiltag i retning af at gøre det lettere for forbrugerne at leve sundt.

Minister om kontroversiel psykiater: Tragisk og uacceptabelt

SVAR: Sundhedsminister kalder det dybt tragisk, at en dansk psykiater trods flere henvendelser og indberetninger tilsyneladende har kunnet fortsætte med at fejlbehandle patienter. Sundhedsstyrelsens tilsyn har i en række sager ikke været, som man kunne forvente, siger ministeren.

Hækkerup redegør for arbejde med elektroniske patientjournaler

SVAR: Alle regioner benytter elektroniske patientjournaler (EPJ). Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) oplyser, at regionerne siden 2007 har arbejdet på at samle sygehusenes elektroniske patientjournaler til ét system pr. region. Regionerne havde overfor regeringen forpligtet sig til at have dette på plads ved. udgangen af 2013, hvilket blev nået af fire regioner.

Corydon: Ved ikke hvorfor ministerier bryder indkøbsregler

SVAR: Moderniseringsstyrelsen har ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) ikke kendskab til årsagerne til ministeriernes manglende efterlevelse af reglerne om offentliggørelse af indkøbsplaner på udbud.dk. Moderniseringsstyrelsen har den 5. februar orienteret ministerierne om de gældende regler i det statslige indkøbscirkulære, herunder forpligtelsen til at offentliggøre indkøbsplaner på udbud.dk.

Brosbøl svarer om mærkningsordning for hormonforstyrrende stoffer

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har ingen planer om at etablere en mærkningsordning for hormonforstyrrende stoffer. En sådan ordning ville skulle notificeres til Kommissionen via informationsproceduredirektivet 98/34/EF, da en national mærkningsordning er at betragte som en teknisk forskrift, som kan være en ulovlig hindring for varernes frie bevægelighed.