Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen svarer K om BPA-ordning

SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) svarer til Konservative, at tildeling af hjælp under BPA-ordningen er et udtryk for, hvilken støtte der i dagligdagen udgør den nødvendige og relevante kompensation inden for lovgivningens rammer.

Brosbøl ikke med på forbud mod sæd-skadelige stoffer

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener at det endnu er for tidligt at indføre forbud mod de stoffer, som forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn har påvist har meget stor negativ effekt på kvaliteten af sædceller.

Minister redegør for rehabiliteringsområdet

SVAR: KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner i november 2013. Undersøgelsen viser, at 89 af de 97 kommuner, der svarer, har et rehabiliteringstilbud til kræftramte borgere. Det er KL’s opfattelse, at de øvrige kommuner er på vej med tilbud. Indholdet i tilbuddene er typisk fysisk træning, kostvejledning, tilbud om rygestop, undervisning om sygdommen og psykosocial støtte.

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Sundhedsministeren sætter ord på præhospital indsats i Region Sjælland

SVAR: Region Sjællands præhospitale plan blev vedtaget den 6. januar 2011 på baggrund af et forudgående udvalgsarbejde i regionens præhospitale udvalg. I Regionsrådets beslutning indgik også, at der blev iværksat en evaluering af planen, der skulle give regionsrådet grundlag for at vurdere, om der var behov for ændringer eller justeringer i den vedtagne struktur.

Corydon redegør for offentlige it-systemer

SVAR: Den seneste statusopgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en række af statens it-projekter er forsinkede, fordyrede og at et enkelt projekt tillige ikke forventer at opnå alle gevinster. Det er de ansvarlige myndigheders ansvar at håndtere de identificerede udfordringer, siger finansminister Bjarne Corydon (S).