Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sundhedsministeren redegør for arbejdet med at definere smertebehandling

SVAR: Sundhedsstyrelsen har til sundhedsministeren oplyst, at smertebehandling pt. er en regionsfunktion under specialevejledningen for anæstesiologi. Som led i revisionen af den nuværende specialeplan foretager Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med regionerne og de lægefaglige selskaber, en faglig gennemgang af de enkelte specialevejledninger.

Vestager svarer om eventuelt farvel til regionerne

SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kommenterer her regionsformand Carl Holsts melding om, at nedlæggelse af regionerne ikke har erhvervsmæssig betydning. Det er ikke muligt nærmere at bedømme de erhvervsmæssige konsekvenser af forslaget, lyder det blandt andet fra ministeren.

Corydon forklarer valg af McKinsey

SVAR: Finansministeriet iværksatte den 14. januar 2014 et miniudbud vedrørende en analyse af offentlig-privat samarbejde med henblik på at tilvejebringe mere konkret viden om offentligt-privat samarbejde. Finansminister Bjarne Corydon forklarer her, hvorfor man i første omgang valgte konsulentvirksomheden McKinsey & Company til at udføre det arbejde.

Sareen

SVAR: Kommunerne har ansvaret for at sikre, at borgerne får den hjælp efter serviceloven, som de efter en konkret og individuel vurdering er berettiget til. Det gælder også borgere, som får hjælp og støtte i forbindelse med hjemmetræning. Socialministeren skriver her, at han går ud fra, at kommunerne generelt lever op til dette ansvar.

Statsministeren svarer om "betydelige finansielle ubalancer"

SVAR: Statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarer her til DF, at niveauet for, hvad der udgør en betydelig finansiel ubalance, ikke kan fastlægges generelt, men må afhænge af en konkret vurdering for hvert enkelt område. Ministeren har tidligere forklaret, at hun vil arbejde for værnsregler i EU til forsvar for den danske velfærdsmodel, når træk på en velfærdsydelse medfører "betydelige finansielle ubalancer".

Corydon forklarer statens personalepolitik

SVAR: Når en statslig myndighed skal foretage afskedigelser, skal dette ske på baggrund af en saglig vurdering og efter de gældende regler. Det vil blandt andet sige under iagttagelse af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Hækkerup: Patienter skal oplyses om fejldoseringer af kemo

SVAR: Dansk Folkeparti har udtryk forundring over, at direktøren for Odense Sygehus ikke ville oplyse patienterne om en for stor dosis kemoterapi. Sundhedsministeren slår i et svar til partiet fast, at patienter og eventuelt pårørende har krav på at blive informeret.

Corydon afviser at definere ikke-essentielle opgaver i den offentlige sektor

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren udrede, hvilke af den offentlige sektors opgaver der efter ministerens opfattelse ikke er essentielle. Men ifølge ministeren findes der ikke en entydig og udtømmende definition af hverken offentlig velfærd, kernevelfærd eller essentielle offentlige opgaver.

Uddannelsesministeren svarer medicinstuderende om fremdriftsreform

SVAR: Med vedtagelse af SU-reformen skal de studerendes studietid på universiteterne i gennemsnit reduceres med 4,3 måneder frem mod 2020. Der vil dermed også fremover være plads til orlov og forsinkelse af andre årsager, mener uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Hækkerup redegør for indsatsen mod lungesygdomme

SVAR: For at styrke den faglige kvalitet i indsatsen på lungeområdet er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde en klinisk retningslinje for rehabilitering af borgere med KOL, der bl.a. skal bidrage til at sikre ensartede rehabiliteringstilbud af høj faglig kvalitet. Retningslinjen er sendt i høring 18. februar 2014.