Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Krag: Fejl med glemte patienter skal ikke ske igen

SVAR: Som forløbet er beskrevet i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, er jeg enig i, at der er tale om et meget uheldigt og uhensigtsmæssigt forløb. Det fremgår af artiklen, at Region Syddanmark på baggrund af denne sag har oprettet faste procedurer på området med henblik på at sikre, at en lignende fejl ikke sker igen.

Statsministeren svarer kryptisk om teknisk gennemgang af lovforslag

SVAR: Der er en lang tradition for, at ministeriernes embedsmænd gennemgår det tekniske indhold af udvalgte lovforslag m.v. i folketingsudvalg. Der vil typisk være tale om særligt vanskelige, teknisk komplicerede eller indgribende forslag. Initiativet til en teknisk gennemgang kan komme fra det relevante folketingsudvalgeller den pågældende minister. Det er en forudsætning for ministeriernes deltagelse i tekniske gennemgange, at ministeren deltager.

Statsministeren redegør for begrebet "reform-amok"

SVAR: Under debatten på World Economic Forums årsmøde deltog jeg i forskellige paneler, og i et af panelerne brugte jeg også udtrykket reform frenzy. Udtrykket brugte jeg om den meget ambitiøse reform- og moderniseringsdagsorden, som regeringen har sat helt fra starten. Det handler bl.a. om vores budgetlov, som jo er en ny måde at styre vores økonomi på, en økonomi, som i parentes bemærket var meget, meget svær at styre for den tidligere regering.

Sådan forholder regeringen sig til EU's tobaksvaredirektiv

SVAR: Der er tale om et forslag til et nyt tobaksvaredirektiv, og det bliver behandlet i overensstemmelse med den danske EU-beslutningsprocedure og forelagt for Folketingets Europaudvalg, inden Danmark binder sig til holdninger i Rådet.

Krag er med på at løfte kliniske forsøg

SVAR: På baggrund af anbefalingerne fra vækstteamet går regeringen nu i gang med at udarbejde en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger i Danmark. I dette arbejde vil det selvfølgelig også være relevant at inddrage anbefalingerne fra DI og Lif, der berører flere af de samme emner som anbefalingerne fra vækstteamet.

Krag om ventetider: Urimelige

SVAR: Det er efter min mening helt urimeligt, hvis en patient først kan komme til forundersøgelse i sygehusvæsenet næsten 2 år ude fremtiden. Og i den forbindelse bemærker jeg, at patienter pr. 1. september 2013 får en helt ny rettighed i form af en ret til udredning i sygehusregi inden for 30 dage.

Krag: Derfor stiger erstatningsbeløb

SVAR: Stigningen i erstatningsudbetalingerne skyldes flere faktorer, herunder vækst i aktivitetsniveau (flere behandlinger), øget kendskab til ordningen og stigning i lønninger (med følgende stigning i erstatningsbeløbet). Herudover vil barren for ”specialiststandarden” blive hævet i takt med, at kvaliteten øges.

Krag venter med svar om insulinpumper

SVAR: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Danske Regioner om et bidrag. Spørgsmålet forventes at kunne besvares endeligt ultimo februar 2013, når regionernes oplysninger foreligger via Danske Regioner.

Krag redegør for indsats på astma- og allergiområdet

SVAR: Børn, hvis mødre ryger, har dårligere vækst efter fødslen, hyppig forekomst af kolik og har flere sygdomstilfælde i spædbarns- og småbarnsalder, især bronkitis, lungebetændelse og allergi end børn af ikke-rygende mødre. Derfor er beskyttelse mod passiv rygning i dag et af de vigtigste tiltag, der kan medvirke til forebyggelse af børneastma. Derfor glæder det mig, at evalueringen af rygeloven bl.a. viste, at færre ryger i hjemmet.

Krag barsler med plan for hurtigere genoptræning

SVAR: Jeg kan oplyse, at det arbejde om ventetid på genoptræning, mit ministerium sammen med KL og Danske Regioner igangsatte i 2012, er videreført i den igangværende evaluering af kommunalreformen. Jeg kan endelig oplyse, at hovedudvalget for evaluering af kommunalreformen afslutter sit arbejde d. 1. marts 2013.