Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan står det til med det grønlandske sundhedsvæsen

SVAR: Grønlands Selvstyre arbejder sammen med dets sundhedsvæsen hele tiden for at have den kapacitet og de aftaler, der er nødvendige for at sikre bedst mulig sundhedsbetjening til alle borgere, der tager ophold i Grønland, således at gældende grønlandsk lovgivning og internationale forpligtelser og konventioner overholdes.

Venstre må vente på svar om dansk atomaffald

SVAR: Det er endnu ikke i løbet af 10 år lykkedes at afsætte de 233 kg særligt affald til udlandet, ligesom Folketinget, der har vedtaget B 48, jo skal inddrages i lyset af den løsning, der blev drøftet på vores møde den 21. november. Der pågår p.t. overvejelser om den konkrete håndtering af den videre proces, som jeg snarest vil orientere partierne om.

Corydon svarer på spørgsmål om regeringens regionalpolitik

SVAR: Væsentlige forhold vedrørende de enkelte ministeriers arbejde efter konkret vurdering koordineres i de faste regeringsudvalg. Denne koordinering omfatter også efter konkret vurdering spørgsmål vedrørende lokalisering af statslige arbejdspladser, herunder eventuel centralisering af statslige arbejdspladser.

Sygedagpenge-udvalg bliver forsinket

SVAR: Det er ikke nogen enkel opgave at afskaffe varighedsbegrænsningen og samtidig sikre, at det ikke vil føre til længere sygeforløb og dermed meget store offentlige merudgifter. Arbejdet med at finde en holdbar løsning har derfor vist sig at tage længere tid end forventet. Derfor er udvalget blevet forsinket. Jeg forventer, at udvalget afleverer sin rapport i starten af 2013

Krag: Regulering af almen praksis ikke god nok

SVAR: Jeg synes, at sagen fra Helsingør er et eksempel på, at den nuværende regulering af almen praksis ikke giver regionerne et tilstrækkeligt styringsmæssigt grundlag for at integrere almen praksis i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne.

Hækkerup: Besparelser på BPA-ordningen bryder ikke med FN konventioner

SVAR: Det blev ved Folketingets ratifikation af konventionen konstateret, at BPA-reglerne er i overensstemmelse med konventionen. Jeg går ud fra, at Aarhus Kommunes eventuelle ændringer i sin administration af BPA-ordningen vil ske således, at der fortsat er overensstemmelse med reglerne på området.

Vindmøllestøj mere generende end vejstøj

SVAR: Undersøgelser viser, at støj fra vindmøller opleves mere generende end vejstøj med samme støjniveau. Derfor er grænseværdierne for vindmøllestøj væsentligt lavere end de vejledende grænseværdier for vejstøj.