Vejdirektoratet afviser centralt tal for alternativ Limfjordsforbindelse

Egholmlinjens modstandere har undervurderet omkostningerne til at bygge deres foreslåede linjeføring betragteligt, mener Vejdirektoratet, der påpeger, at det alternative projektforslag kan være urentabelt. Alligevel fastholder modstanderne, at den østlige forbindelse er bedst. 

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har fremlagt beregninger, der viser, at et alternativ til Egholmmotorvejen er en bedre investering. Men de undervurderer ifølge Vejdirektoratet omkostningerne markant. 
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har fremlagt beregninger, der viser, at et alternativ til Egholmmotorvejen er en bedre investering. Men de undervurderer ifølge Vejdirektoratet omkostningerne markant. Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Modstanderne af den planlagte motorvej over øen Egholm kunne i sidste uge præsentere, hvad der kunne ligne et potentielt kerneargument i den videre kamp imod den valgte linjeføring over Limfjorden. 

Ifølge helt nye beregninger, der blev fremlagt under en høring i Folketingets Transportudvalg torsdag, er modstandsgruppens østlige alternativ til Egholmlinjen nemlig ikke blot mere skånsom for klima og miljø, men også en bedre samfundsøkonomisk investering, når man ser på de kolde tal.

”Over hele projektets levetid står samfundet rigere tilbage med det udbyggede projekt i forhold til det projekt, hvor man laver en ny linje,” konkluderede professor ved DTU Otto Anker Nielsen, der præsenterede tallene under høringen torsdag.

0:000:00