Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

AnsaldoBreda har ikke sat tempoet op

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til den meget langsomme leverancetakt af IC4-tog fra AnsaldoBreda til DSB, som beskrives i den seneste Statusrapport for IC4 programmet (TRU alm. del - bilag 440), og hvad kan ministeren oplyse om DSB's indsats for at sikre en hurtigere leverance af togene?

EL vil øge hastigheden på Hobro-Ålborg

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvor stor ekstraudgiften vil være ved at opgradere strækningen Hobro-Ålborg til 200 km/t, fremfor til de planlagte 160 km/t., samt oplyse rejsetidsgevinsten for denne hastighedsopgradering.

V: Burde staten selv stå for ambulancekørsler?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er udtryk for »den bedste løsning«, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. S 3915, såfremt regionerne bestræber sig på at hjemtage hele ambulancekørslen, og herunder om ministeren mener, at det offentlige principielt selv burde varetage opgaven med ambulancekørsler?

V: Ministeren kludrer i svar om vejskilte

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er muligt at opsætte skiltning til privatdrevne batteristationer langs danske motorveje, når ministeren i spørgsmål nr. S 3998 henviser til, at skiltning til Danmarks første sikrede rasteplads er afhængig af det fælleseuropæiske konventionsarbejde om vejafmærkning?

DF: Aftale om maritime uddannelser skal overholdes

SPØRGSMÅL: Hvad agter ministeren at foretage sig for, at regeringen overholder »Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om en ny maritim uddannelses- og skolestruktur« fra 2004?

EL håber på praktik-boom ifm. Femern-byggeriet

SPØRGSMÅL: Hvor mange praktikpladser mener ministeren, at der kan oprettes i forbindelse med Femern-byggeriet og mener ministeren, at dette tal vil stige, hvis Femern-byggeriet anvender de samme sociale klausuler som Københavns Kommune og vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag ministeren agter at tage for at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser inden for Femern-byggeriet?

DF vil redde flyveplads på Samsø

SPØRGSMÅL: Er regeringen enig i, at det er vigtigt at opretholde gode trafikale forbindelser til de danske økommuner, og hvilke muligheder ser ministeren i denne forbindelse for at hjælpe til, at Samsø Kommune kan opretholde sin flyveplads og effektive flyforbindelser til omverdenen?

K: Hvorfor er tilbagebetalingstiden på Øresundsbroen blevet forlænget?

SPØRGSMÅL: Kan ministeren oplyse, hvorfor tilbagebetalingstiden på Øresundsbroen er blevet forlænget i forhold til de oprindelige beregninger, og om dette skyldes takstnedsættelser og rabatter ved overkørsel af broen, samt om den politiske følgegruppe bag Øresundsforliget i givet fald er blevet orienteret om dette?

V: Hvor mange solgte biler har I budgetteret med?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oversende en statistik, hvoraf følgende fremgår: antal solgte biler budgetteret i FFL 11, FFL 12 og FFL 13, fordelt på elbiler, plug-in hybrid biler, benzinbiler samt dieselbiler, og antal solgte biler, realiseret for 2011, fordelt på samme kategorier.

EL: Hvorfor flyver ubemandede fartøjer fra Odense?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvilke/n instans/er der har givet tilladelse til, at den civile lufthavn i Odense kan bruges til testflyvninger med ubemandede luftfartøjer.