Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL spørger til Metroselskabets brug af kommunikationsvirksomheder

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvor meget Metroselskabet og Metroservice i alt har brugt på kommunikationsvirksomheder i henholdsvis 2010, 2011 og 2012. I besvarelsen bedes det tillige oplyst, hvor mange lønkroner, der anvendes til den del af ledelsen i de to selskaber, der arbejder med kommunikation af selskabernes aktiviteter og budskaber.

EL: Hvorfor meldte Banedanmark sig ud af UIC?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor Banedanmark på et tidspunkt meldte sig ud af UIC, og hvorfor Banedanmark har meldt sig ind igen, samt hvornår dette er sket.

V: Hvad kostede tekniske opdateringer til nyt signalsystem?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes beskrive om og i givet fald hvor store økonomiske ressourcer DSB henholdsvis Banedanmark isoleret set har afsat til etableringen af tekniske installationer og opdateringer m.v. i selve DSB's tog i forbindelse med det nye signalsystem?

V: Kan 16-årige tage svensk kørekort med til Danmark?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er korrekt, at man kan tage et A1 kørekort som 16-årig i Sverige og medbringe dette til Danmark, såfremt man flytter sin permanente opholdsadresse til f.eks. Sverige, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om dette også gælder, selvom man kun har permanent opholdsadresse i Sverige i f.eks. 3 uger?

V: Arbejdes der over på jernbanebroen over Limfjorden?

SPØRGSMÅL: Er ministeren bekendt med, hvorvidt entreprenøren har foranlediget udført overarbejde på reparationen af jernbanebroen over Limfjorden - herunder arbejde i weekends og juleferien - således som andre firmaer gør, når afleveringstidspunktet ikke kan overholdes?

V: Toldregler rammer helt skævt

SPØRGSMÅL: I forhold til toldbehandling af varer, der skal ud af EU, bedes ministeren oplyse, om regeringen har planer om ændringer af SKATs inddeling af landet i fire regioner, som betyder, at ingen varer må transporteres ud af denne region, og for fynske virksomheders vedkommende betyder, at man skal over Padborg, som er det eneste toldsted, der kan stemple disse tolddokumenter?