Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL retter kritisk fokus på IC4-rapport

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes fremsende samtlige versioner af Atkins' rapporter om IC4-togets tilstand, da det forlyder, at IC4/IC2-reviewet fra oktober 2011 er en omskrevet og mindre kritisk udgave af det første udkast.

EL: Hvordan definerer Atkins en togcomputer?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes anmode Atkins om at definere begrebet "togcomputer", da en del af de problemer, som Atkins oplister, kan have med software at gøre.

Nonbo: Sænketunnel under Storstrømmen

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, om der ikke større chance for medfinansiering fra EU, hvis der bliver tale om en nybygget sænketunnel frem for en renoveret bro ved Storstrømmen?

DF undrer sig over ekstra midler til IC4-tog

SPØRGSMÅL: Hvorfor er der brug for en ekstra ramme på 400-800 mio. kr. til færdiggørelse af IC4-togene, jf. Atkins-rapporten, når der allerede er afsat 800 mio. kr. til færdiggørelse af IC4-togene, jf. Settlement Agreement i 2009 mellem AnsaldoBreda og DSB?

V savner strategi for energieffektive køretøjer

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse tidsperspektivet for, hvornår regeringen vil fremlægge strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler m.v. som bebudet i regeringsgrundlaget.

EL: Hvad koster partikelfilter til tog?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvor meget det vil koste pr. lokomotiv eller togsæt at installere partikelfilter i de tog, der endnu ikke har et sådant.

DF vil have tal på klager over "handicap-vognfirma"

SPØRGSMÅL: Vil ministeren undersøge omfanget af borgerklager over vognfirmaet VBT bl.a. i forhold til transport af syge og handicappede m.v., til socialministeren, ministeren for sundhed og forebyggelse, transportministeren, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og børne- og undervisningsministeren.

Hvor mange passagerer ryger på sommerarbejde?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvor stort et passagertab der kan forventes i forbindelse med, at togdriften indstilles tre måneder hver sommer i de næste tre år på grund af anlægsarbejdet på Nordvestbanen.

DF vil have styr på klager over vognfirmaet VBT

SPØRGSMÅL: Vil ministeren venligst - på ministerens ressortområde - undersøge omfanget af borgerklager over vognfirmaet VBT bl.a. i forhold til transport af syge og handicappede samt oplyse,hvor stor en del af markedet, det pågældende firma dækker?