Lektor i svar til DPU-leder: Det er godt, at vi kommer væk fra den uniformerede statslige folkeskole

Landets skoler vil dog fortsat fungere under samme formålsparagraf, lovgivning, læreplaner samt under kommunalt tilsyn. At forestille sig at vi får tusinder af forskellige og helt autonome skoler, som er styret af eksempelvis dilettanter og lokalpatriotiske hensyn, så folkeskolerne udvikler sig radikalt forskelligt fra Gedser til Skagen, er urealistisk.

Det er en påstand fremsat af en person, som har en forkærlighed for en uniformeret statslig skole og netop ikke en folkets skole, der prioriterer lokale hensyn og lærernes og forældrenes medbestemmelse.

Lokal frihed giver mening

Vi kan se fra den forskning, som er foretaget af de selvstyreforsøg, som har fundet sted i Esbjerg og Holbæk, og som er en art forløber eller inspiration til folkeskoleaftalen, at erfaringerne er relativt positive.

Der arbejdes eksempelvis med at inddrage lærerne i processen, ligesom der tages afsæt i elevernes behov, så "frihedsarbejdet" lokalt giver mening for lærere og elever. Målet med den nye aftale for skolen er blandt andet en skole, som giver mening for elever, lærere og forældre.

I modsætning til den skole, som Holm ønsker, som i høj grad ikke gav mening.

Holm citerer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for, at lærerne måske aldrig rigtig har skelet til Fælles Mål for undervisningen, og ræsonnerer ironisk, at hvis politiske styringsværktøjer ikke virker, så kan man lige så godt afskaffe dem.

Ligesom de fleste andre styringsværktøjer virker Fælles Mål for nogen og ikke for andre

Finn Wiedemann
Lektor, Syddansk Universitet

Nu har jeg selv evalueret lærernes brug af Fælles Mål, selv om det er en del år siden, og det er forkert at sige, at de ikke virker. Om end det var før, at Holms proselytter medvirkede til, at vi nåede op på de cirka 3000 mål, som statsministeren gjorde sig munter over i folketingets åbningstale.

Ligesom de fleste andre styringsværktøjer virker Fælles Mål for nogen og ikke for andre. Der, hvor Fælles Mål virkede, var der, hvor lærerne havde opnået et ejerskab til dem, fordi de havde været med til at kvalificere forståelsen og brugen af dem, og den lokale kommune og skoleledelse havde støttet arbejdet.

Der er ingen grund til at forestille sig, at det ikke også vil være tilfældet med de nye fagplaner, som en ekspertgruppe netop nu sidder og arbejder med.

Det afgørende er ikke altid målene og styringsværktøjerne, men at de giver mening for dem, der skal bruge dem, og at de har deltaget i udviklingen og kvalificeringen af dem, sådan at de kan opnå ejerskab.

Det er fair nok, at Holm ikke bryder sig om frihed, lokal medbestemmelse og autonomi.

Spørgsmålet er så bare, hvad han vil sætte i stedet for de 33 nye tiltag, som den seneste folkeskoleaftale tilbyder. Vil han tilbage til den centralistiske og læringsmålstyrede skole med dens teknokratiske pædagogik, som dominerede 2014-reformen?

Det ser jeg og andre frem til at høre nærmere om. Vi har trods alt at gøre med en mand, som er leder af landets største pædagogiske forskningsafdeling.