I lille Danmark påvirker vi verden omkring os. Vi skabte højtaleren, insulin og legoklodser, og vi har eksporteret både bacon og vindmøller. Vi når langt ud til trods for vores lille størrelse, fordi vi forstår, at vi er en lille brik i et større spil, og at selv små handlinger kan skabe store forandringer.

De unge generationer går klimamarch og affaldssorterer. For to år siden skrev de et opråb for bæredygtig dannelse og bad os andre om at sætte bæredygtighed på skoleskemaet. Tidligere generationer har nemlig haft en livsstil, der gør, at det nu er børnene og de unge, som står med både problemet og en stor del af ansvaret for at løse det.

Tiden er derfor kommet til, at vi for alvor hjælper med at løfte det ansvar. De kommende generationer skal fødes med bæredygtighed i DNA'et og verdensmålene i hænderne, og det kræver et opgør med nogle af strukturerne omkring folkeskolen.

Skoler forhindres i at arbejde med verdensmålene

Verdensmålene bliver hæftet på jakkesæt, projektansøgninger og hjemmesider i stor stil. Det er på sin vis godt, men faren for 'greenwashing' lurer hele tiden lige under overfladen. 

Verdensmålene må aldrig blive en akademisk øvelse

Ditte Christiane Jensen og Thomas Tønnesen
Hhv. indholdschef og chef for Clio Partners, Clio

Hvis ikke vi tager verdensmålene seriøst, bliver de blot en måde at score billige point på, mens vi fortsat brænder dæk af i baghaven. Det kan skabe distance til dagsordenen hos vores børn. Det er uheldigt, for de skal forstå, at verdensmålene er deres dagsorden. Det er dem, der efter os skal overtage kloden, og vi har et ansvar for at klæde dem på til den opgave. Men tre konkrete barrierer står lige nu i vejen.

For det første er folkeskolen meget fagopdelt. Hvert fag forsøger at leve op til Fælles Mål, og i den bestræbelse er der sjældent plads til at tænke helhedsorienteret og tværfagligt. Her bliver verdensmålene parkeret i en temauge eller hos de lærere, der af sig selv fletter dem ind i undervisningen, fordi de brænder for emnet. Vi skal som forlag gøre det nemmere for lærerne at integrere verdensmålene i alle fag.

For det andet arbejder vi i Danmark med centrale udbud inden for hver fagsilo. Det gør det langt mere oplagt at tilbyde klassisk undervisningsmateriale end at tænke ud af boksen. For at bryde med de skæve mekanismer i vores indkøbsstruktur, kræver det, at blandt andet forlagsbranchen kigger ud over de enkelte fag og leverer produkter til helheden – som også kan rummes i budgetterne. Fagene hænger sammen på tværs, og vi er nødt til at gå væk fra at tænke i "nemmeste" udbud til i stedet at tænke i det bedste indhold. 

Kan nedbryde folkeskolens silotænkning

For det tredje er der et bjerg af materiale om verdensmålene, men det er sjældent lavet af nogen, der ved noget om undervisning. Som forlag har vi et ansvar for at bearbejde materialet og didaktisere det for skolerne til lærerne og eleverne.