Uddannelsesorganisationer: Verdensmålene er en del af den moderne dannelse

FN’s verdensmål er ikke til at komme uden om, uanset hvilken vej man vender sig. De spiller en vigtig rolle i alle dele af vores samfund, og derfor skal de naturligvis også afspejles som et gennemgående element i alle uddannelser.

På ungdomsuddannelserne bør verdensmålene være en naturlig integreret del af den måde, man tænker undervisning på, og den måde eleverne dannes til at se verden på. En vigtig komponent af denne dannelse er, at eleverne opnår handlekompetencer i forhold til verdensmålene.

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne mener vi, at dette kræver, at eleverne arbejder undersøgende, tværfagligt og virkelighedsnært, og at der derfor blandt andet skal indføres obligatoriske projektforløb med udgangspunkt i verdensmål og bæredygtighed.

Verdensmål skal være tydelige i læreplanerne
På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er vi i gang. Initiativer med blandt andet verdensmålsskoler, certificeringer og verdensmålsråd. Men vi skal være endnu mere ambitiøse.

Undervisningen på ungdomsuddannelserne har brug for et kulturskifte og nye didaktiske tilgange, der skaber engagement og handlekompetencer for bæredygtighed.

Det afgørende er, at de unge har mindsettet og handlekompetencerne til at udvikle samfundet i en bæredygtig retning.

Ole Heinager, Annette Vilhelmsen og Maria Bøge Blenstrup
Hhv. formand og næstformand, DEG-L, samt formand, LH

På erhvervsuddannelserne er det vedtaget, at øget bæredygtighed og grøn omstilling indskrives i formålsparagraffen, og på mange måder er verdensmålene allerede en central del af den faglærte branche. Det skal selvfølgelig også gælde de gymnasiale uddannelser.

Derudover mener vi, at verdensmålene skal indgå som en del af læreplanerne. Men verdensmålene skal indgå på en måde, så den didaktiske frihed, lærerne har til selvstændigt at indtænke verdensmålene ind i undervisningen, bevares, og uden nødvendigvis at tale verdensmål hele tiden.

Uddannelser går hånd i hånd med erhvervslivet
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser, altså erhvervsuddannelserne, og gymnasieuddannelserne, hhx og htx, er tæt forbundet med erhvervslivet. Her går erhvervsfaglige kompetencer og bæredygtig dannelse hånd i hånd.

Den måde der skabes og drives forretning på nu og i fremtiden, underlægges langt flere omsiggribende krav og forventninger fra omverden end nogensinde før. Det gælder den private sektor såvel som den offentlige.

Derudover er der behov for unge, der kan skabe bæredygtige virksomheder, løsninger og produkter, hvis vi skal lykkes med at skabe et bæredygtigt samfund. Derfor betyder det alverden, at fremtidens generationer har verdensmålene ind under huden. 

Tværfaglige og anvendelsesorienterede løsninger
Da vi langt fra kender alle løsningerne på århundrederets udfordringer, skal kommende generationer dannes til at kunne skabe ny viden og nye idéer.

Det kræver nye metoder og måder at kombinere og tænke løsninger på, som rækker ud over en enkelt faglighed. Det kalder på tværfaglighed og en undersøgende tilgang til nye problemstillinger og løsninger.

Da vi langt fra kender alle løsningerne på århundrederets udfordringer, skal kommende generationer dannes til at kunne skabe ny viden og nye idéer. 

Ole Heinager, Annette Vilhelmsen og Maria Bøge Blenstrup
Hhv. formand og næstformand, DEG-L, samt formand, LH

Vi mener derfor, at det på gymnasiet bør være obligatorisk med minimum et tværfagligt projekt, hvor eleverne trænes i at undersøge verdensmålsproblematikker fra flere vinkler gennem både teori og praksis.

I projektet har læreren primært rollen som vejlederen, der understøtter eleverne i at undersøge samfundets udfordringer og i at tænke grønne og bæredygtige løsninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at koble forskellige fag sammen og går undersøgende og praksisrettet til værks.  

Troen på en bedre verden
Med den viden de unge får om verdens tilstand, er det uddannelsernes opgave at sørge for, at de ikke føler sig modløse, men har en tro på, at de kan bidrage til at skabe en bedre verden ud fra de handlemuligheder, de har.

Det gælder, uanset hvilken branche og funktion man får i livet. Er du ingeniøren, der arbejder med digitalisering og teknologi, den kontoransatte, der står for indkøb, økonomen, der har øje for den sociale og grønne bundlinje, eller er du teknikeren, der udfører løsningerne, bygger huse, installerer el og styrer logistikken på lageret, så kan du bidrage til en mere bæredygtig verden.

Ingen kan alt, men alle kan noget. Det afgørende er, at de unge har mindsettet og handlekompetencerne til at udvikle samfundet i en bæredygtig retning.