Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvad siger minister til Amnesty-rapport om Tyrkiet?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten spørger udenrigsministeren, hvad han kan oplyse, om rapporten ”Europe's Gatekeeper, Unlawful detention and deportation of refugees from Turkey” fra Amnesty international, december 2015.

EL beder udenrigsministeren levere FN-resolution om Syrien

SPØRGSMÅL:

FN's Sikkerhedsråd vedtog 18. december en resolution, der indeholder køreplanen for en fredsproces efter fem års borgerkrig i Syrien. Da Syrien er en af regeringens højeste udenrigspolitiske prioriteter, beder Enhedslisten udenrigsministeren oversende resolutionen - i første omgang på engelsk, men så hurtigt som muligt herefter også på dansk.

 

ALT: Bruges bistandsbesparelse på landbruget?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder udenrigsministeren oplyse, om udviklingsbistanden på ca. 1,4 milliarder kroner i 2015 anvendes til at finansiere "lettelser til landbruget" for ca. 500 millioner kroner. 

 

EL: Vil regeringen lægge pres på den srilankanske regering?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten vil vide, om udenrigsministeren vil følge opfordringen fra Dansk Sammenslutning af Tamilske foreninger til at lægge pres på den srilankanske regering for at efterleve sit løfte om frigivelse af de politiske fanger.

 

SF beder om oversigt over samlet udviklingsbistand

SPØRGSMÅL:

SF beder finansministeren levere en oversigt over den samlede udviklingsbistand i milliarder kroner, som procent af BNI og opdelt på udgifter til asylsøgere i Danmark, klimabistand og øvrig bistand.

 

S: Hvad gives der egentlig til humanitær bistand til nærområderne?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder udenrigsministeren redegøre for, om regeringen har til hensigt, at der skal bruges et beløb på samme niveau i faktiske kroner på humanitær bistand til nærområderne i henholdsvis 2015 og 2016, som den daværende regering brugte i 2014.