Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvornår tiltræder EU menneskerettighedskonvention?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder udenrigsministeren redegøre for status for EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, efter at EU-Domstolen har forkastet det aftaleudkast, som Europarådet og EU (Kommissionen) nåede til enighed om i 2013.

DF: Vil EU og regeringen også sætte mærker på marokkanske og tyrkiske varer?

SPØRGSMÅL:

Da EU har besluttet, at israelske varer, som stammer fra Vestbredden, skal mærkes, kræver Dansk Folkeparti svar på, om man kan forvente, at EU og regeringen gennemfører en mærkning af tyrkiske varer, som stammer fra det besatte Nordcypern og marokkanske varer, som stammer fra Vestsahara.

 

S: Hvordan skal kultur integreres i udviklingspolitikken?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder udenrigsministeren forklare, hvordan regeringen fremover leve op til at integrere kultur i udviklingspolitikken, jf. 2005 konventionen artikel 13 og 14 (UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed), når regeringen agter at lukke Center for Kultur og Udvikling – CKU.

 

DF: Forsvinder bistand i FN-systemet?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren redegøre for sin holdning til, at omkring halvdelen af Storbritanniens udviklingshjælp til syriske flygtninge ifølge avisen The Daily Mail forsvinder i FN-bureaukrati.

DF om Operation Dagsværk: Undervisningstid skal ikke bruges på politik

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder i anledning af Operation Dagsværk den 4. november 2015 undervisningsministeren oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at undervisningstiden i gymnasiet bliver "brugt på undervisning og ikke på politiske projekter".

 

R: Hvad skal ambassaderne gøre uden CKU?

SPØRGSMÅL:

Martin Lidegaard (R) beder udenrigsministeren forklare, hvordan han forestiller sig, at de danske ambassader skal løfte arbejdet med at støtte kunst, kultur og kreative industrier uden CKU (Center for Kultur og Udvikling).

 

Alternativet: Presser vi på for forstærket klimaindsats frem til 2020?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om Danmark stadig presser på for, at der skal ske en forstærket klimaindsats i tiden frem til 2020, som er det år, hvor en ny global klimaaftale forventes at træde i kraft.

 

S: Hvordan fordeler udgifter til FN’s verdensmål sig?

SPØRGSMÅL:

På det åbne samråd om FN’s verdensmål i Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015 oplyste udenrigsministeren, at den samlede udgift til at realisere FN's nye verdensmål vil være 4 billioner USD. Socialdemokraterne beder ministeren foretage en opgørelse af udgifterne på landeniveau.