Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF kritiserer lederen af den palæstinensiske mission i Danmark

SPØRGSMÅL: Vil ministeren kommentere det faktum, at lederen af den palæstinensiske mission i Danmark, Amro Alhourani's officielle visitkort har påtrykt et kort over det, han kalder Palæstina - nemlig Vestbredden, Gaza samt den jødiske stat, Israel, og vil ministeren forhøre sig hos hr. Alhourani om, hvor den jødiske stat, Israel, befinder sig på dette kort?

EL: Har udviklingsministeren prøvet at ændre i høringssvar?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om der findes eksempler på, at ministeren har brugt sin instruktionsbeføjelse til at få ændret i høringssvar fra styrelser, institutioner m.v., hvorefter disse høringssvar er sendt på styrelsens, institutionens m.v. brevpapir med underskrift fra lederen af styrelsen, institutionen m.v., inden for de seneste 10 år.

V vil gøre Danida Business Partnerships mere synlige

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i forlængelse af URU alm. del - svar på spm. 50 og 51 oplyse, hvorledes Udenrigsministeriet vil udbrede kendskabet til Danida Business Partnerships programmets muligheder?

DF sætter fokus på mandæerne i Syrien

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for situationen for flygtninge i Syrien, der tilhører Det Mandæiske Trossamfund, herunder ønskes en vurdering af de forfølgelser, som dette trossamfund er udsat for i og omkring Syrien.

MS og Greenpeace kræver svar fra Lidegaard

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. november 2012 fra Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace m.fl. vedrørende høringssvar til forslag om ændring af EU’s brændstofkvalitetsdirektiv, jf. KEB alm. del – bilag 120.

EL: Har vi et medansvar for overgreb på civile i Mali?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for danske troppers ansvar for aktionen i Mali. Har Danmark et medansvar for eventuelle overgreb på civile, som bliver foretaget af enten maliske eller franske tropper? Der henvises til påstande fra The International Federation for Human Rights (FIDH) om overgreb på civile begået af den maliske hær.

EL: Hvad gør vi for at hjælpe flygtningene fra Syrien?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til at hjælpe de flygtninge, som er beskrevet i øjenvidneskildring af Michael S. Lund for DR (jf. P1's omtale i radioen søndag den 13. januar og DRs hjemmeside om de barske vilkår for flygtningene fra Syrien)?