Støttepartier vil bruge flere penge på udvikling af dansk indhold til børn

SF og R vil i forhandlingerne om et nyt medieforlig sikre udviklingen af dansk fiktionsindhold til børn gennem en ny bevilling til Manuskriptskolen for Børnefiktion. Pengene skal sikre, at danske børn og unge også fremover tilvælger dansk indhold i konkurrencen med Netflix, YouTube og TikTok.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der skal investeres mere i, at børn og unge også fremover kan se og lytte til danskproduceret indhold af lige så høj kvalitet, som de store streamingtjenester og tech-giganter kan tilbyde.

Sådan lyder budskabet fra Radikale og SF forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig, der fortsætter onsdag.

Derfor vil begge partier under forhandlingerne blandt andet kæmpe for, at Manuskriptskolen for Børnefiktion fremover får en årlig statslig bevilling.

0:000:00