Professor: Et ensidigt fokus på publikumstal og ekstern finansiering vil svække museernes kvalitet

Størstedelen af arbejdsgruppens medlemmer har begrænset forskningserfaring. Derfor er det nok let at komme til at udvande det ”videnskabelige forskningsbegreb” og eksempelvis fravælge brugermønstre og digital formidling som noget, museerne kan kvalitetsmåles på.

Arbejdsgruppen mener nemlig, at der kun findes pålidelig data til at måle indtægter og samlet antal fysisk besøgende. Rapporten oplyser ellers, at 19 procent af de besøgende i 2022 var mellem 14 og 22 år. Derudover har staten i mere end tyve år uddelt mange projektmidler til museernes digitale initiativer og samtidig haft skarpt fokus på publikumsudvikling, herunder digitale brugere og endda ikke-brugere.

Har staten ikke styr på effekten af projektbevillingerne, og er publikumsundersøgelserne upræcise? Eller siger det mest om arbejdsgruppens bigotte krav til kvantitativ data? Og at der udføres talgymnastik, som omfordeler midler fra store museer til mindre og fra hovedstaden til Jylland. Dette fremgår utilsløret af rapportens regneeksempler.

Dynamik og fleksibilitet på det frie museumsmarked

Mindre gennemsigtig er den konkurrence, som anbefalingerne afføder. Museer må nødvendigvis vækste, hvis de vil mere end grundtilskuddet. Jo flere besøgende og indtægter, nogle museer skaffer sig, jo mere må andre anstrenge sig for at øge deres.

Uden dokumentation mener arbejdsgruppen, at øget afhængighed af publikumstal, lokalpolitikere og private fonde styrker kvaliteten.

En midlertidig løsning er at styrke forskningskravet, udvide fremtidens driftsramme og genstarte fordelingsdiskussionen.

Hans Dam Christensen
Professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Samtidigt bliver statstilskuddet langsomt spist indefra. Nye museer skal statsanerkendes inden for den eksisterende, nu kannibalistiske driftsramme. Dernæst skal kravet om ikke-statslige indtægter løftes til det dobbelte. Rapporten indeholder ingen argumenter for dette løft.

Det eksisterende indtægtsniveau kunne lige så godt bevares, mens grundtilskuddet for en sikkerheds skyld løftes til eksempelvis 2,5 millioner Engang i fremtiden bliver det alligevel nødvendigt. Det vil fastfryse mere end halvdelen af driftsrammen og give endnu færre præmiepenge til museer, som præsterer på incitamentskriterierne.

Sammen med besøgstallet truer indtægtskravet desuden spredningen af museer i hele landet. Mon ikke de små museer, der ligger fjernest fra hovedvejen, har størst risiko for at miste statsanerkendelsen?

Skal fremtiden se nye, økonomisk bæredygtige kvalitetsmuseer, er enøjet fokusering på indtægter og besøgende en dårlig løsning. Digital formidling, samlingsansvar, demografi og geografi bør inddrages.

En midlertidig løsning er at styrke forskningskravet, udvide fremtidens driftsramme og genstarte fordelingsdiskussionen. Forskningens betydning er veldokumenteret, og for nogle år siden fandt folketingspolitikerne 72,9 millioner til busture rundt i landet med 4. klasser på kulturjagt.

Et lignende beløb til museumsfeltet er en bedre investering i kulturel bæredygtighed. At museerne også arbejder for nærfællesskabet, skal kommunerne sætte pris på.