Det fremgår tydeligt af de tidligere indlæg i denne debat, at små og mellemstore danske fonde har vanskeligt ved at skaffe fornødent overskud til almennyttig uddeling. De senere år er mange nødlidende fonde derfor blevet opløst eller sammenlagt. 

Jeg er overbevist om, at justitsministerens fondsudvalg nok skal adressere den problematik på en fornuftig måde, når man – forhåbentlig snarest – fremlægger den længe ventede fondsbetænkning.  

Det er mit håb, at betænkningen også vil indeholde forslag, der kan skabe større lyst til at starte nye fonde. Det fremgår nemlig af tal fra Fondenes Videnscenter, at der i de seneste mange år er afgået flere fonde ved døden, end der er oprettet nye.  

Fødselsunderskuddet kan der være flere grunde til, herunder manglende økonomiske incitamenter af skattemæssig og arveretlig art. Emner fondsudvalget eksplicit skal holde sig fra.

Men måske handler det også om, at nogle potentielle fondsstiftere opfatter det som lidt gammeldags og elitært at praktisere almennytte under fondsloven? 

Inspiration fra Tyskland 

Jeg foreslår derfor, at regeringen i forlængelse af fondsudvalgets forarbejde allerede nu overvejer at lovgive om stiftelse af nye former for fondslignende foreninger.  

I den forbindelse er der inspiration at hente syd for grænsen. I Tyskland har man nemlig i efterkrigstiden oprettet et stort antal "Bürgerstiftungen", der forener det bedste fra fonds- og foreningslivet.  

De tyske borgerfonde – eller fællesskabsfonde, som jeg hellere vil kalde dem – er karakteriseret ved et folkeligt engagement og ved at være tilknyttet et bestemt geografisk område. Herudover er de vigtigste kendetegn almennyttighed, non-profit-karakter og en langt højere grad af fleksibilitet og åbenhed om uddelingerne, end vi er vant til i dansk sammenhæng.

En så fleksibel organisationsform vil hovedsageligt gavne nyoprettede institutioner men kan også give eksisterende fonde med skrantende økonomi eller forældede formål en attraktiv mulighed for reorganisering.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

Der er kort sagt tale om en ny fondsfigur tilført medlemsdemokrati kendt fra foreningsretten. Fællesskabsfonden oprettes kollektivt – ikke af en enkeltperson eller virksomhed. Samtidig er den tyske fondsform – ligesom de almindelige danske fonde – selvstændig og uafhængig af stifterne. Formålet skal desuden komme en videre kreds end medlemmerne selv til gode.  

Fællesskabsfonde af de nye slags vil typisk have brede formål, men kan også være oprettet med henblik på et konkret projekt, eksempelvis opførelse af en idrætshal eller et kulturhus. Det kræver mindre stiftelseskapital fra den enkelte deltager, end tilfældet er ved danske fonde af den traditionelle aftapning.  

En anden fordel er, at fællesskabsfondes formål kan ændres, hvis medlemmerne anser det for hensigtsmæssigt.  

For at undgå misbrug kræver sådanne ændringer, at mindst to tredjedele af medlemmerne har godkendt fondsbestyrelsens ændringsforslag, og at fondsmyndigheden efterfølgende godkender ændringen. Det er selvfølgelig en forudsætning for godkendelse, at ændringen er i overensstemmelse med stifters vilje. 

Lov om fællesskabsfonde 

En så fleksibel organisationsform vil hovedsageligt gavne nyoprettede institutioner men kan også give eksisterende fonde med skrantende økonomi eller forældede formål en attraktiv mulighed for reorganisering.

En eller flere bestående fonde med almennyttige formål og relativ begrænset kapital kunne eksempelvis lade sig opløse med henblik på uddeling af den bundne kapital til brug for oprettelsen af en nystiftet, fælles fond.