Kommentar af 
Rasmus Nielsen

Rasmus Nielsen: Er Kongehuset virkelig samfundets rygrad? Prøv med Folketinget

Vi savner sammenhængskraft i Danmark, og mange klamrer sig til én, eneste rygrad: Den royale. Næsten som en sutteklud i en tid uden anden form for national samhørighed. Tænk, hvis Folketinget blev vist samme respekt, skriver Altingets udgiver.

Folketingets åbning i 2023 – en af de sidste gange, hvor Dronning Margrethe sammen med sin nærmeste familie var gæst ved en ny parlamentssamling. De folkevalgte rejste sig for de kongelige, som så satte sig ned og lyttede. Helt som det i gensidig respekt skal være. For ingen over eller ved siden af Folketinget, minder Altingets – royale – udgiver om.
Folketingets åbning i 2023 – en af de sidste gange, hvor Dronning Margrethe sammen med sin nærmeste familie var gæst ved en ny parlamentssamling. De folkevalgte rejste sig for de kongelige, som så satte sig ned og lyttede. Helt som det i gensidig respekt skal være. For ingen over eller ved siden af Folketinget, minder Altingets – royale – udgiver om.Foto: Bjarne Stæhr for Altinget.dk
Rasmus Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores udsatte, danske demokrati hviler på en finmasket balance mellem nationens bærende institutioner. Uden opretholdelse af denne umærkelige, delikate og gensidige forståelse og respekt mister folkestyret noget. På få årtiers sigt kan det blive alvorligt, og autokratiske og/eller fanatisk-religiøse kræfter kan spille sig ind i magtens afgørende centrum.

Men jeg vil vove den påstand, at balancen mellem samfundets bærende kræfter har forrykket sig de senere år. ’Ingen over eller ved siden af Folketinget’, siger vi. Men lad os lige efterprøve det.

Gid Folketinget og dets medlemmer fik bare 25 procent af de kongeliges altid venlige mediedækning. Hvor grundtonen var, at vi vil have jer. Vi er med jer. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Nogen gange kan det virke, som om danskerne elsker den royale familie så meget, at de gerne ser enevælden genindført. For hvem bakker egentlig op om Folketinget anno 2024? Så hvis vores demokratiske forbilleder – grækerne – ved en folkeafstemning i 1974 bekræftede afsættelsen af deres Kong Konstantin, skal vi så gå den modsatte vej? Afskaffe det repræsentative demokrati og for nemhedens skyld indsætte én til at bestemme? Mon dog.

Rigets kommende kronprins Christian tog ved sin 18-års fødselsdag i oktober sidste år på en dannelsesrejse med sin far, den snarlige Kong Frederik X. Det skete i den vellykkede DR-dokumentar 'Prins Christian – en kongelig rejse'”, hvor de to kommende danske konger besøgte de helt centrale af samfundets bærende kræfter. Vidunderlig kerne-public service. Mange har set dokumentaren og diskuteret den, og ellers kan den stadig ses på DRTV. Et gensyn i lyset af dronning Margrethes forestående abdikation er også oplagt.
 
Når jeg holdt så meget af den dokumentar, er det, fordi den viser et Danmark, som vi gerne vil have det. Hvor Folketinget, regeringen, domstolene, forsvaret, kirken og kongehuset selv fungerer i ideel harmoni. Og hvor borgerne samtidig – ikke at forglemme – dygtiggør sig eller går på arbejde i et innovativt, konkurrencedygtigt og indtjenende, privat erhvervsliv eller i en effektiv, borger-servicerende offentlig sektor.

Ja, den bringer mindelser om min afgangsopgave fra Journalisthøjskolen i 1983, tv-undervisningsprogrammet ”Loven bli’r til”. Hér forklarede Folketingets daværende formand Svend Jakobsen (S) – hædersmanden levede 1935-2022 – en jysk gymnasieelev, Susanne Hauge, om den forunderlige lovgivningsproces, ligesom vi med hende besøgte flere af de nævnte samfunds-søjler.

Hvem vil dog også være folkevalgt i dag og se frem til konstant udskamning? Vi har kun de folkevalgte, vi fortjener.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Daværende højesterets-præsident Peter Christensen sagde, det var første gang nogensinde, der var optaget levende billeder i retten, om det så virkelig kan være rigtigt. Men vi var ret beærede.

Der er ikke langt at gå fra søjle til søjle – som noget ganske særligt for Danmark ligger såvel Folketinget, regeringen (Statsministeriet) og Højesteret på Christiansborg. Tre magter under samme tag. Ja, Kongehuset har som bekendt også en hel fløj bevaret på det gamle kongeslot, repræsentationslokaler vi ser meget til i disse sen-nytårsdage. Smukt ser det ud – udefra.

Læs også

Men hvor har meget forandret sig i de 40 år, der er gået – og især siden årtusindskiftet, hvor jeg med opbygningen af og med stadigt ultimativt ansvar for Altinget.dk følger samfundets bærende søjler på tæt hold.

Hvad er der sket? Bare den helt korte version. Hvis vi nu vurderer det lidt enkelt på en skala, der hedder opbakning og tillid i befolkningen, hvad er der så sket siden år 2000?

Folketinget – gået markant tilbage. Partihopperi, politikerstress, opskruet lovmaskineri, og partier der kommer og går uden folkelig rod er delårsager. Hvem vil dog også være folkevalgt i dag og se frem til konstant udskamning? Vi har kun de folkevalgte, vi fortjener.

Regeringen – gået noget tilbage. Almindelig antastning af autoriteter på sociale medier bærer et stort ansvar, dertil formentlig også fremkomsten af særlige rådgivere (spindoktorer), der ikke har den neutrale, ydmyge embedsmands-stil i sig.

Domstolene – neutralt. De formår at leve stille, til trods for stigende sagsbehandlingstider, der i alvorlig grad udfordrer troen på et retssamfund. Hvem kritiserer i grunden også Højesteret og f.eks. dommeres bijobs – det er svært at appellere den højeste ret.

Forsvaret – gået frem. Trods diverse sager er forsvarsviljen – og til at spendere meget mere på militær – kraftigt stigende. Selv amerikanske soldater på dansk jord uden for dansk ret og suverænitet hilses velkomment. Så meget for afskaffelsen af forsvarsforbeholdet så Danmark ellers kunne komme med i et europæisk forsvar.

Mange klamrer sig tilsyneladende til én, eneste rygrad: Den royale. Næsten som en sutteklud i en tid uden anden form for national samhørighed og gensidig respekt. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Folkekirken – svækket. Færre er medlem, og kirken bliver i tiltagende grad tilskuer til et stadigt større og stærkere muslimsk samfund i samfundet, hvor senest forholdet til de langt færre – men traditionelt indflydelsesrige – danske jøder gør, at religioner ikke længere er en privat sag. Religiøse spændinger træder nu frem i de københavnske gader, som de for alvor går op i flammer i Mellemøsten. Så statskirken svækkes, men under ét får religiøse kræfter i disse år mere samfundsindflydelse – også på selve lovgivningen. Tag bare koranloven.

Kongehuset – markant styrket. En sprogbegavet, kultiveret, vedholdende og historisk bevidst Dronning Margrethe har, som sagt længe af de fleste, den store ære heraf. Men hun har i en menneskealder også nydt enorm fordel af de meget positive, stort set ukritiske, statsmedier DR og TV 2 samt de kommercielle og fortsat udbredte ugeblade, der helst vinkler positivt.

Og lad os så for fuldstændigheden tage os selv:

Medier – markant svækket. De sociale, amerikanske og kinesiske platforme med deres demokratiske opløsningstendenser – grundet vulgært, uhæmmet og ukurateret indhold – er trådt ind over os. Med både enorm trafik- og annoncekraft. De har helt anderledes gunstige rammevilkår end EU's private medier, som kun fyrer, fyrer og fyrer. Hele etager i de vestlige mediehuse står efterhånden mere eller mindre tomme. Statsligt flow-tv stækkes til fordel for udenlandske streaming-tjenester med underholdning. Det har kun én påvirkning på demokratiet: Den negative. En af mange undervurderet, negativ spiral.

Den viser et Danmark, som vi gerne vil have det. Hvor Folketinget, regeringen, domstolene, forsvaret, kirken og kongehuset selv fungerer i ideel harmoni.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Hertil kommer så, for at gøre det fuldstændigt, et omtrent usvækket, stærkt civilsamfund, hvor danskere engagerer sig frivilligt i foreningslivet og de voksende fonde med private midler. Men den smukke historie tager vi igen en anden god gang.

Når man ser på Danmark af i dag, skulle man samlet næsten tro, at Kongehuset styrer landet. Så populært er det, givetvis også under den kommende, folkekære Kong Frederik X og hans Dronning Mary. Vi savner alle sammenhængskraft i landet, og mange klamrer sig tilsyneladende til én, eneste rygrad: den royale. Næsten som en sutteklud i en tid uden anden form for national samhørighed og gensidig respekt. Hvem sagde Folketinget som sammenhængskraft?

For igen: Ingen over eller ved siden af Folketinget. Heller ingen dronninger og konger. Derfor går vejen tilbage til en sund balance mellem samfundets institutioner kun via et stærkere Folketing. Parlamentet må genvinde sin selvtillid og sin anseelse i befolkningen.

Gid Folketinget og dets medlemmer fik bare 25 procent af de kongeliges altid venlige mediedækning. Hvor grundtonen var, at vi vil have jer. Vi er med jer. Vi er ikke altid enige med hver af jer – eller flertallet. Men overordnet giver vi jer vores udelte respekt og tillid.

Vi medier har et stort medansvar for, at samfundets søjler både skal udfordres og anerkendes. Det er trods alt os, der sammen med de ustyrlige, sociale platforme via publiceringen af vores stof på grundlag af god presseskik og -etik former de holdninger, der snart vil gøre sig gældende i vælgerhavet. Platforme som med deres ekkokamre af slam-stof desværre nok præger befolkningen mere end de stækkede, professionelle medier.

Altinget.dk – og vores søstermedier i Norge og Sverige – er kun en lille brik heri. Vi har i Danmark så klart den største politiske redaktion og kommer vidt og bredt rundt. Nu også nomineret til en Cavling-pris for at afsløre, at samfundssøjlerne forsvar og regering misinformerede og tilsidesatte hjørnebenet Folketinget. Den går ikke – ingen skal stille sig op ved siden af Folketinget.

Læs også

Jeg vil mene, at vi publicerer i en neutral og ordentlig tone, der altid afdækker sagen fremfor personen eller processen. Gerne tilsat en konstruktiv og faktuel dimension. Sådan var det fra starten for snart 25 år siden. Og sådan skal det fortsat være.

Men hvis man trak alle vores halvt hundrede redaktionelle medarbejdere i Danmark op af Slotsholmens smalle, lave kanaler under svømmestævnet Christiansborg Rundt, ville vandstanden jo ikke falde. Så let går det ikke. Nok solide – på en god dage tunge – vandbærere for folkestyret, men meget længere rækker vores kæder heller ikke.

På den ene side ser jeg kun en fortsat skævvridning forude. Hvor Kongehuset hyldes, og Folketinget og dets medlemmer udskammes, for nu at sige det enkelt. Hvor europæerne bruger deres tid på sociale platforme og tvinger de private medier til i vid udstrækning at ændre deres forretningsmodeller til andre brancher end medier. Hvor flere og flere ikke gider den negative, offentlige debat og bare passer sig selv.

I så fald ligger det lige for, at demokratiet fortsat, gradvist svækkes og på sigt afskaffes. Det må såvel medieejere – som i øvrigt enhver virksomhedsejer, der vil have en fremtid – tage højde for kan ske. 

Men den tanke er jo ikke til at holde ud. For det vil udløse korruption, enorm ulighed og retsløshed, hvor individer straffes i flæng af en ny magthaver. Hvor privat ejendomsret beslaglægges umotiveret – og hvem står vagt om ytrings- og forsamlingsfriheden?

Læs også

 
Så på den anden side – misforstå det ikke: Grundloven, som den snarlige kronprins Christian også så med sin far – gemt væk inderst i Rigsarkivet – er stærk. Hvem tør åbne Pandoras æske og ’modernisere’ den? Lige så stærk er Folketinget som institution. Huset og dets mange stabile medarbejdere virker professionelt, som de altid har gjort, så vidt det kan fornemmes.

Så pas på magtens tredeling, der i sidste ende beskytter dig, dansker. Sikrer dig dine personlige frihedsrettigheder.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget
Der er også mange solide og vedholdende, neutrale embedsmænd i ministerierne. Korruption har vi kun ganske lidt af. Der er overordnet tillid til domstolene, politiet og værnene.

Derfor, kære taster på sociale platforme: Næste gang du har lyst til at skælde uhæmmet ud på en politiker eller en medborger, så tænk dig om. Tøv en kende. Skader du mere, end du gavner? Du mærker det nok ikke, men skælder du ud på en, der faktisk arbejder for samfundet, sørger den dybe stat for, at du marginaliseres yderligere. Bare ignoreres. Glemt. Det har sin diskrete pris at skælde ud på andre. For dem, der udskammes, finder nok nye veje til et sted, de kan være i fred.

Samfundets egentlige rygrad er og bliver de tre magter, Folketinget, regeringen og domstolene. Så pas på magtens tredeling, der i sidste ende beskytter dig, dansker. Sikrer dig dine personlige frihedsrettigheder, så de ikke udhules eller endog krænkes af statsmagten. Det er simpelthen dét, grundloven går ud på. Som den har gjort det siden enevældens afskaffelse i 1849.

”Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt. Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden,” som dronning Margrethe udtrykte det i sin sidste, så minderige nytårstale.

Den ode stemmer jeg på. Også på følgende konstatering i statsministerens nytårstale:

”Jeg selv blev ikke født som royalist. Jeg blev royalist takket være Dronningen.”

Godt nytår i det kongens år 2024. Godt nytår til folkestyret. Danmarks rygrad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Kong Frederik André Henrik Christian

Konge af Danmark, greve af Monpezat
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995), kommandørkaptajn i søværnet (2004), oberstløjtnant i hæren (2004), oberstløjtnant i flyvevåbnet (2004), kommandør i søværnet (2010), oberst i Hæren og Flyvevåbnet (2010)

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00