Rasmus Nielsen: Er Kongehuset virkelig samfundets rygrad? Prøv med Folketinget

Men hvor har meget forandret sig i de 40 år, der er gået – og især siden årtusindskiftet, hvor jeg med opbygningen af og med stadigt ultimativt ansvar for Altinget.dk følger samfundets bærende søjler på tæt hold.

Hvad er der sket? Bare den helt korte version. Hvis vi nu vurderer det lidt enkelt på en skala, der hedder opbakning og tillid i befolkningen, hvad er der så sket siden år 2000?

Folketinget – gået markant tilbage. Partihopperi, politikerstress, opskruet lovmaskineri, og partier der kommer og går uden folkelig rod er delårsager. Hvem vil dog også være folkevalgt i dag og se frem til konstant udskamning? Vi har kun de folkevalgte, vi fortjener.

Regeringen – gået noget tilbage. Almindelig antastning af autoriteter på sociale medier bærer et stort ansvar, dertil formentlig også fremkomsten af særlige rådgivere (spindoktorer), der ikke har den neutrale, ydmyge embedsmands-stil i sig.

Domstolene – neutralt. De formår at leve stille, til trods for stigende sagsbehandlingstider, der i alvorlig grad udfordrer troen på et retssamfund. Hvem kritiserer i grunden også Højesteret og f.eks. dommeres bijobs – det er svært at appellere den højeste ret.

Forsvaret – gået frem. Trods diverse sager er forsvarsviljen – og til at spendere meget mere på militær – kraftigt stigende. Selv amerikanske soldater på dansk jord uden for dansk ret og suverænitet hilses velkomment. Så meget for afskaffelsen af forsvarsforbeholdet så Danmark ellers kunne komme med i et europæisk forsvar.

Mange klamrer sig tilsyneladende til én, eneste rygrad: Den royale. Næsten som en sutteklud i en tid uden anden form for national samhørighed og gensidig respekt. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Folkekirken – svækket. Færre er medlem, og kirken bliver i tiltagende grad tilskuer til et stadigt større og stærkere muslimsk samfund i samfundet, hvor senest forholdet til de langt færre – men traditionelt indflydelsesrige – danske jøder gør, at religioner ikke længere er en privat sag. Religiøse spændinger træder nu frem i de københavnske gader, som de for alvor går op i flammer i Mellemøsten. Så statskirken svækkes, men under ét får religiøse kræfter i disse år mere samfundsindflydelse – også på selve lovgivningen. Tag bare koranloven.

Kongehuset – markant styrket. En sprogbegavet, kultiveret, vedholdende og historisk bevidst Dronning Margrethe har, som sagt længe af de fleste, den store ære heraf. Men hun har i en menneskealder også nydt enorm fordel af de meget positive, stort set ukritiske, statsmedier DR og TV 2 samt de kommercielle og fortsat udbredte ugeblade, der helst vinkler positivt.

Og lad os så for fuldstændigheden tage os selv:

Medier – markant svækket. De sociale, amerikanske og kinesiske platforme med deres demokratiske opløsningstendenser – grundet vulgært, uhæmmet og ukurateret indhold – er trådt ind over os. Med både enorm trafik- og annoncekraft. De har helt anderledes gunstige rammevilkår end EU's private medier, som kun fyrer, fyrer og fyrer. Hele etager i de vestlige mediehuse står efterhånden mere eller mindre tomme. Statsligt flow-tv stækkes til fordel for udenlandske streaming-tjenester med underholdning. Det har kun én påvirkning på demokratiet: Den negative. En af mange undervurderet, negativ spiral.

Den viser et Danmark, som vi gerne vil have det. Hvor Folketinget, regeringen, domstolene, forsvaret, kirken og kongehuset selv fungerer i ideel harmoni.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Hertil kommer så, for at gøre det fuldstændigt, et omtrent usvækket, stærkt civilsamfund, hvor danskere engagerer sig frivilligt i foreningslivet og de voksende fonde med private midler. Men den smukke historie tager vi igen en anden god gang.

Når man ser på Danmark af i dag, skulle man samlet næsten tro, at Kongehuset styrer landet. Så populært er det, givetvis også under den kommende, folkekære Kong Frederik X og hans Dronning Mary. Vi savner alle sammenhængskraft i landet, og mange klamrer sig tilsyneladende til én, eneste rygrad: den royale. Næsten som en sutteklud i en tid uden anden form for national samhørighed og gensidig respekt. Hvem sagde Folketinget som sammenhængskraft?

For igen: Ingen over eller ved siden af Folketinget. Heller ingen dronninger og konger. Derfor går vejen tilbage til en sund balance mellem samfundets institutioner kun via et stærkere Folketing. Parlamentet må genvinde sin selvtillid og sin anseelse i befolkningen.

Gid Folketinget og dets medlemmer fik bare 25 procent af de kongeliges altid venlige mediedækning. Hvor grundtonen var, at vi vil have jer. Vi er med jer. Vi er ikke altid enige med hver af jer – eller flertallet. Men overordnet giver vi jer vores udelte respekt og tillid.

Vi medier har et stort medansvar for, at samfundets søjler både skal udfordres og anerkendes. Det er trods alt os, der sammen med de ustyrlige, sociale platforme via publiceringen af vores stof på grundlag af god presseskik og -etik former de holdninger, der snart vil gøre sig gældende i vælgerhavet. Platforme som med deres ekkokamre af slam-stof desværre nok præger befolkningen mere end de stækkede, professionelle medier.

Altinget.dk – og vores søstermedier i Norge og Sverige – er kun en lille brik heri. Vi har i Danmark så klart den største politiske redaktion og kommer vidt og bredt rundt. Nu også nomineret til en Cavling-pris for at afsløre, at samfundssøjlerne forsvar og regering misinformerede og tilsidesatte hjørnebenet Folketinget. Den går ikke – ingen skal stille sig op ved siden af Folketinget.

Jeg vil mene, at vi publicerer i en neutral og ordentlig tone, der altid afdækker sagen fremfor personen eller processen. Gerne tilsat en konstruktiv og faktuel dimension. Sådan var det fra starten for snart 25 år siden. Og sådan skal det fortsat være.

Men hvis man trak alle vores halvt hundrede redaktionelle medarbejdere i Danmark op af Slotsholmens smalle, lave kanaler under svømmestævnet Christiansborg Rundt, ville vandstanden jo ikke falde. Så let går det ikke. Nok solide – på en god dage tunge – vandbærere for folkestyret, men meget længere rækker vores kæder heller ikke.

På den ene side ser jeg kun en fortsat skævvridning forude. Hvor Kongehuset hyldes, og Folketinget og dets medlemmer udskammes, for nu at sige det enkelt. Hvor europæerne bruger deres tid på sociale platforme og tvinger de private medier til i vid udstrækning at ændre deres forretningsmodeller til andre brancher end medier. Hvor flere og flere ikke gider den negative, offentlige debat og bare passer sig selv.

I så fald ligger det lige for, at demokratiet fortsat, gradvist svækkes og på sigt afskaffes. Det må såvel medieejere – som i øvrigt enhver virksomhedsejer, der vil have en fremtid – tage højde for kan ske. 

Men den tanke er jo ikke til at holde ud. For det vil udløse korruption, enorm ulighed og retsløshed, hvor individer straffes i flæng af en ny magthaver. Hvor privat ejendomsret beslaglægges umotiveret – og hvem står vagt om ytrings- og forsamlingsfriheden?

 
Så på den anden side – misforstå det ikke: Grundloven, som den snarlige kronprins Christian også så med sin far – gemt væk inderst i Rigsarkivet – er stærk. Hvem tør åbne Pandoras æske og ’modernisere’ den? Lige så stærk er Folketinget som institution. Huset og dets mange stabile medarbejdere virker professionelt, som de altid har gjort, så vidt det kan fornemmes.

Så pas på magtens tredeling, der i sidste ende beskytter dig, dansker. Sikrer dig dine personlige frihedsrettigheder.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Der er også mange solide og vedholdende, neutrale embedsmænd i ministerierne. Korruption har vi kun ganske lidt af. Der er overordnet tillid til domstolene, politiet og værnene.

Derfor, kære taster på sociale platforme: Næste gang du har lyst til at skælde uhæmmet ud på en politiker eller en medborger, så tænk dig om. Tøv en kende. Skader du mere, end du gavner? Du mærker det nok ikke, men skælder du ud på en, der faktisk arbejder for samfundet, sørger den dybe stat for, at du marginaliseres yderligere. Bare ignoreres. Glemt. Det har sin diskrete pris at skælde ud på andre. For dem, der udskammes, finder nok nye veje til et sted, de kan være i fred.

Samfundets egentlige rygrad er og bliver de tre magter, Folketinget, regeringen og domstolene. Så pas på magtens tredeling, der i sidste ende beskytter dig, dansker. Sikrer dig dine personlige frihedsrettigheder, så de ikke udhules eller endog krænkes af statsmagten. Det er simpelthen dét, grundloven går ud på. Som den har gjort det siden enevældens afskaffelse i 1849.

”Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt. Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden,” som dronning Margrethe udtrykte det i sin sidste, så minderige nytårstale.

Den ode stemmer jeg på. Også på følgende konstatering i statsministerens nytårstale:

”Jeg selv blev ikke født som royalist. Jeg blev royalist takket være Dronningen.”

Godt nytår i det kongens år 2024. Godt nytår til folkestyret. Danmarks rygrad.