Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

K: Skal studerende kunne genoptjene SU?

SPØRGSMÅL: Konservative vil vide, om studerende, der er blevet afskåret fra at få mere SU, fordi de har været indskrevet på en uddannelse fem gange, ville kunne få adgang til at gennemføre en uddannelse på SU ved at tilbagebetale SU'en for deres seneste uddannelsesforsøg.

V: Skæv fordeling af SU til udlandsophold

SPØRGSMÅL: Venstre undrer sig over, at unge medicinstuderende, som f.eks. studerer i Polen, kun kan få tildelt SU, i 4 ud af de 6 år de studerer i, og at de ikke kan få et udlandsstipendium til uddannelsen.

V kræver nyt svar om dimensioneringsmodellen

SPØRGSMÅL: Venstre ønsker svar på, uddannelsesministeren er enig med Annette Vilhelmsen (SF), som til TV2/Fyn har sagt, at dimensioneringen ikke bliver 4.000 eller 3.000, men 2.250 og "Vi har sikret, at den dimensionering ikke skal ske på kandidatniveau, men på bachelorniveau",

V: Forskning må på bordet i det nordiske sundhedsministerråd

SPØRGSMÅL: Bertel Haarder (V) vil have sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til - i det nordiske sundhedsministerråd - at foreslå, at realiseringen af den såkaldte Könbergs-rapport kommer til at omfatte forslag om registerbaseret forskning og gensidig anerkendelse af etikgodkendelser.

SF: Flere midler til forskning, der styrker den offentlige sektor

SPØRGSMÅL: SF foreslår uddannelsesministeren, at der fremadrettet allokeres flere midler til forskning, som er anvendelsesorienteret og tager sigte på at styrke kvaliteten i den offentlige sektor, f.eks. inden for dagtilbud og skoler, sundhed og sygdomsbehandling, socialfaglige indsatser mv.

SF: Nedprioriteriteres humaniora?

SPØRGSMÅL: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) sagde den 25. november 2014 i Uddannelses- og Forskningsudvalget, at optaget på humaniora skal skrues ned på niveauet fra 2005-09. SF kræver derfor svar på, om det mindskede optag er et udtryk for regeringens nedprioritering af det humanistiske område.

V: Hvor i det offentlige brugte VK-regeringen for mange penge?

SPØRGSMÅL: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ifølge Venstre tidligere udtalt, at der blev brugt for mange penge i den offentlige sektor under den tidligere VK-regering. Venstre vil derfor nu have finansministeren til at redegøre for, hvilke dele af det offentlige forbrug under den tidligere VK-regering, den nuværende regering betragter som overflødigt.