Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF kræver SU-overblik

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder uddannelses- og forskningsministeren oplyse, hvordan aldersfordelingen blandt SU-modtagere er fordelt på henholdsvis modtagere af hjemmeboende og udeboende sats.

 

DF beder minister svare om sexchikane på uddannelsesinstitutioner

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder uddannelses- og forskningsministeren kommentere artiklen "CBS: Sådan bliver din datter topchef via seksuelle ydmygelser", bragt i Berlingske Business den 8. december 2015. Samtidig kræver partiet svar på, om ministeren agter at foretage sig noget for at sikre, at der ikke finder sexchikane sted på de danske uddannelsesinstitutioner.

 

S: Hvordan fordeler forskningsbesparelser sig?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren redegøre for, hvordan besparelserne på forskning, som følge af finansloven, fordeler sig inden for fagområder og på institutionstyper, herunder om der er besparelser på forskning, der berører andre ressortministerier.

 

S: Hvor mange SDU'er rammes af prisstigning på transport?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren oplyse, hvor mange studerende fra Syddansk Universitet, der vil blive ramt af, at prisen for Ungdomskortet stiger fra 607 kroner til 1.646 kroner om måneden.

R: Hvordan undgår vi at studiepladser uden for København nedlægges?

SPØRGSMÅL:

Andreas Steenberg (R) beder uddannelsesministeren forklare, hvordan han vil sikre, at erhvervsakademier og professionshøjskoler ikke nedlægger studiepladser uden for København i forbindelse med kravet om 2 procents besparelse de næste 4 år.

 

S: Hvor mange universitetsuddannelser er udbudt og nedlagt?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren oplyse, hvor mange nye henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser der er udbudt på de danske universiteter siden 2000 og tilsvarende hvor mange bachelor- og kandidatuddannelser der er nedlagt.