Tag kandidattesten

Tag testen. Svar på spørgsmålene og se, hvilken kandidat du er mest enig med.

1

BRUGERBETALING

Der skal være mere brugerbetaling på sundhedsområdet

Information om spørgsmålet

Der er allerede brugerbetaling på en række ydelser i det offentlige sundhedsvæsen. Der er hel eller delvis brugerbetaling på alt fra tandlægebesøg og fysioterapi til gebyrer for scanningsbilleder til gravide og pårørendes hotelovernatninger.


For
Øget brugerbetaling kan give sygehusene mulighed for at fokusere udgifterne på deres kerneopgaver og kan reducere de offentlige udgifter til sundhedssektoren.
Imod
Øget brugerbetaling skaber mere ulige adgang til sundhedsydelser og gør sundhed til et spørgsmål om den enkeltes betalingsevne frem for behov. Det vil gå ud over de svageste borgere.
Jeg er:
2

PRIVATISERING

Hele afdelinger på hospitaler skal kunne drives af private virksomheder

Information om spørgsmålet

Det er almindeligt, at regioner udbyder dele af sygehusenes drift til private virksomheder. Det gælder eksempelvis vask, ambulancekørsel og mad. Private virksomheder løser meget få opgaver inden for den medicinske behandling på de offentlige sygehuse.


For
Privatisering af hele afdelinger kan øge serviceniveauet, fordi private virksomheder er billigere og mere effektive.
Imod
Privatisering af hele afdelinger vil lede til ringere serviceniveau for patienterne, fordi private virksomheder har større fokus på profit.
Jeg er:
3

PRIVATISERING

Privathospitaler skal have mulighed for at udføre flere behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


For
Inddragelse af private hospitaler i flere behandlinger vil kunne øge serviceniveauet, da private virksomheder er billigere og mere effektive.
Imod
Inddragelse af privathospitaler vil lede til ringere serviceniveau for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.
Jeg er:
4

UDEBLIVELSE

Det skal koste penge at udeblive fra planlagte behandlinger på hospitalet

Information om spørgsmålet

Mange tusinde danskere udebliver hvert år fra behandlinger. For eksempel udeblev patienter i Syddanmark fra mere end 120.000 behandlinger i 2016. En udeblivelse betyder ekstra udgifter på grund af spildtid for personalet. I en forsøgsordning i Midtjylland koster en udeblivelse 250 kr.


For
Det vil øge patienternes ansvarsfølelse og mindske antallet af udeblivelser, hvis de skal betale for ikke at møde op til planlagte behandlinger.
Imod
Udeblivelser kan have mange forskellige årsager. Et gebyr for udeblivelser vil særligt kunne ramme de svageste.
Jeg er:
5

STRUKTUR

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Det er en politisk diskussion, om regionerne skal nedlægges og i stedet sammenlægges med stat og kommuner. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien og sygesikringen, samt mindre områder som regional udvikling og trafik.


For
Regionerne er et fordyrende og overflødigt mellemled. Det er tilstrækkeligt med to politiske niveauer i Danmark fordelt på kommuner og stat.
Imod
Regionerne fungerer godt og styrker demokratiet. Der er risiko for, at beslutningerne om sundhedsvæsenet kommer for langt væk fra borgerne, hvis regionerne nedlægges.
Jeg er:
6

STRUKTUR

Regionerne skal kunne opkræve skat

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, er det kun landets kommuner og staten, der kan opkræve skat. Regionerne finansieres først og fremmest af et statsligt tilskud samt af bidrag fra kommunerne.


For
Ansvar for udgifter og indtægter bør følges ad. Derfor bør regionerne selv kunne bestemme skattegrundlaget for for eksempel sygehusdriften.
Imod
Der er ikke brug for flere niveauer til at opkræve skat. Det vil betyde unødvendig ekstra administration og vil kunne føre til højere skatter.
Jeg er:
7

CENTRALISERING

Det er positivt, at der i dag er færre men større sygehuse

Information om spørgsmålet

Siden oprettelsen af regionerne i 2007 er der blevet nedlagt en række sygehuse. Samtidig har man samlet de mest komplicerede behandlinger i større afdelinger på færre sygehuse.


For
De større sygehuse giver mere specialiserede enheder, som kan levere en bedre service og højere kvalitet.
Imod
Færre sygehuse betyder, at borgerne nogle steder i landet har fået for langt til det nærmeste sygehus. Syge borgere risikerer at skulle rejse længere, også når der er akut behov for hjælp.
Jeg er:
8

PATIENTRETTIGHEDER

Ventetiderne er for lange

Information om spørgsmålet

I 2009 var den gennemsnitlige ventetid på planlagte operationer 67 dage. I 2015 var den tilsvarende ventetid faldet til 48 dage. Ved over 30 dages ventetid kan patienter vælge behandling eller udredning på private sygehuse eller klinikker på det offentliges regning.


For
Der bør slet ikke være ventetider for patienter, der skal behandles eller undersøges.
Imod
Sygehusenes kapacitet er begrænset. Hvis de skal prioritere kortere ventetider, kan det gå ud over behandlingen af særligt alvorligt syge, som kræver akut behandling.
Jeg er:
9

TRANSPORT

Regionen skal prioritere flere ressourcer til kollektiv trafik

Information om spørgsmålet

Regionerne har ansvar for de regionale busser og de 13 lokalbaner i Danmark. Regional trafik fylder i dag mindre end 2 procent i regionernes samlede budget.


For
Gode regionale transportmuligheder kan sikre vækst og arbejdskraft, da det understøtter pendling til arbejde og uddannelse. En effektiv infrastruktur er et vilkår for regionalt at kunne fastholde og tiltrække virksomheder og investeringer.
Imod
De regionale offentlige transportmuligheder er fine, som de er. Pengene kan anvendes bedre et andet sted.
Jeg er:
10

ALTERNATIV BEHANDLING

Sygehuse skal være mere åbne for alternativ behandling

Information om spørgsmålet

Alternativ behandling er behandlingsformer, hvis virkning endnu ikke er videnskabeligt bevist, eller som er bevist uden virkning. Eksempler kan være zoneterapi og akupunktur. Flere sygehuse anvender alternative behandlingsformer som eksempelvis akupunktur.


For
Mange patienter bruger alternativ behandling som supplement til behandling. Sundhedsvæsenet bør derfor møde borgerne der, hvor de er.
Imod
Der er er ikke videnskabelig dokumenteret effekt af alternativ behandling. Derfor bør det offentlige ikke bruge penge på det. Alternativ behandling kan samtidig påvirke eller direkte modvirke den lægeordinerede behandling.
Jeg er:
11

PATIENTDATA

Offentlige myndigheder skal lettere kunne ​​udveksle personlige sundhedsoplysninger om patienterne

Information om spørgsmålet

Myndigheder og eksperter peger på, at patienterne kan få en bedre og mere sammenhængende behandling, hvis en række sundhedsoplysninger lettere kan blive delt mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.


For
Administration og dermed også behandling vil kunne ske hurtigere og mere smidigt, hvis der let kan udveksles oplysninger mellem læger, forskning og myndighederne. Det øger behandlingskvaliteten og bidrager til at udvikle nye behandlinger.
Imod
Mine sundhedsoplysninger er private og følsomme. Det er vigtigere med et højt niveau af sikkerhed på den type data. Systemerne er allerede for usikre, som de er nu.
Jeg er:
12

INDKØB

Regionen skal altid købe den bedste sygehusmedicin uanset prisen

Information om spørgsmålet

Medicin­udgifterne udgør cirka 12-14 procent af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet. Udgifterne til medicin stiger, i takt med at der udvikles nye lægemidler


For
De nyeste lægemidler skal altid tilbydes patienterne uanset prisen, så længe de er bedre eller giver færre bivirkninger end den medicin, der allerede er tilgængelig.
Imod
Regionerne skal prioritere deres medicinindkøb. Så hvis en ny medicin ikke er afgørende bedre, men meget dyrere end den eksisterende, vil pengene gøre meget mere gavn andre steder.
Jeg er:
13

RESSOURCER

Det er muligt at spare penge i sundhedsvæsnet uden at det går ud over kvaliteten

Information om spørgsmålet

Regionerne og staten indgår hvert år en økonomiaftale, der sætter rammerne for den regionale økonomi. I aftalen indgår en forventning om, at regionerne hele tiden effektiviserer. Regionen og sygehusene skal sikre den bedst mulige patientbehandling inden for de aftalte økonomiske rammer.


For
Nye behandlingsformer og bedre arbejdsgange betyder, at man for de samme penge kan behandle stadig flere patienter.
Imod
Vi er nået til en situation, hvor yderligere besparelser vil betyde ringere service og mere stresset personale.
Jeg er:
14

PSYKIATRI

Der skal flyttes penge til psykiatrien fra afdelingerne for fysisk syge patienter

Information om spørgsmålet

Psykiatri handler om forebyggelse og behandling af psykisk syge. Blandt patientforeninger og fagfolk er der bred enighed om, at psykiatrien historisk set er blevet økonomisk underprioriteret.


For
Flere ressourcer til psykiatrien kan blandt andet forebygge udgifter andre steder i samfundet. Eksempelvis i forbindelse med førtidspensionister eller håndtering af psykisk syge kriminelle.
Imod
Der er allerede brugt mange ekstra penge på psykiatrien. Det er bedre at effektivisere og beholde pengene til de behandlinger for fysisk syge (somatiske behandlinger).
Jeg er:
15

FØDSLER

Mødre sendes hjem for hurtigt efter fødslen

Information om spørgsmålet

I dag skal fødende med ukomplicerede forløb føde ambulant. Det vil sige, at de føder på fødeafsnittet og derefter bliver sendt hjem fire til 24 timer efter fødslen.


For
Fødende skal have lov til at blive længere på hospitalet. Det kan sikre, at de er trygge og velforberedte på, hvordan de håndterer det nyfødte barn.
Imod
Der bør ikke anvendes offentlige ressourcer og kapacitet på at give de fødende mere tid, end personalet mener, er nødvendigt.
Jeg er:
16

KULTUR

Personalet i sundhedssektoren skal have mulighed for at bære religiøs beklædning

Information om spørgsmålet

Det har været diskuteret, hvorvidt det fortsat skal være lovligt for personalet i sundhedssektoren at bære religiøs beklædning som muslimsk tørklæde eller jødisk kalot, mens de er på arbejde.


For
Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis regionen understøtter religiøse særhensyn.
Imod
Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.
Jeg er: