Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Det ville et farvel til NOx-afgiften betyde

SVAR: Det er skønnet, at NOx-afgiften vil reducere udledningerne med i alt ca. 20 mio. kg. Heraf ca. 10 mio. kg som følge af indførelse af afgiften og ca. 10 mio. kg som følge af afgiftsforhøjelsen. NOx afgiften skønnes således at reducere den samlede udledning med ca. 16 pct. En afskaffelse af NOx-afgiften vurderes at øge udledningerne.

Det betyder et reduceret udbud af CO2-kvoter

SVAR: En forøgelse af reduktionsmålet vil medføre en permanent reduktion af kvotemængden, hvormed man vil opnå en større klimaindsats på tværs af EU. En reduktion af kvotemængden vil øge kvoteprisen og dermed incitamentet til at investere i klimateknologier.

Holger K. arbejder stadig på afgift på fyringsbrænde

SVAR: Skatteministeriet er i øjeblikket i gang med at undersøge afgiftsgrundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften og vil i den forbindelse også kontakte Europa-Kommissionen for at drøfte den nærmere afgrænsning af afgiften.

Energitilsynet forklarer sig i sag om fjernaflæste elmålere

SVAR: Først i forbindelse med benchmarkingen i 2012, som er baseret på oplysninger fra 2011, er der blevet tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere selskabernes effektivitet vedrørende fjernaflæste målere. Derfor har omkostninger til fjernaflæste målere ikke før indgået i effektivitetsvurderingen.

Minister redegør for GoGlobal-samarbejdet

SVAR: Siden lanceringen af regeringens vækststrategi har GoGlobal organisationerne bl.a. gennemført et stort og velbesøgt Afrika seminar samt et vindseminar med International Finance Corporation (IFC). GoGlobal organisationerne deltager i hinandens arrangementer med informationsstande, hvoraf kan nævnes Dansk Eksportdag, Global Networking, Global Match og Danida Business Days.

Sådan er DONG's bæredygtighedskriterier ved import af biomasse

SVAR: DONG Energy anvender i dag et Code of Conduct, der stiller krav til leverandørenes adfærd, og at leverandørerne overholder alle lovmæssige krav inkl. miljølovgivning. Derudover arbejder DONG Energy i dag sammen med flere andre europæiske energiselskaber, i organisationen IWPB (Initiative Wood Pellet Buyers), på at udarbejde fælles bæredygtighedskriterier for træ-biomasse.

Lidegaard afviser støtte til informationsprojekter om olie- og gasefterforskning

SVAR: Under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er der ikke etableret en tilskudsordning med det formål at give støtte til informationsprojekter med relation til olie- og gasefterforskning. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er heller ikke bekendt med tilskudsordninger, der specifikt er møntet på at give tilskud til informationsprojekter om olie- og gasefterforskning.

Venstre må vente på svar om dansk atomaffald

SVAR: Det er endnu ikke i løbet af 10 år lykkedes at afsætte de 233 kg særligt affald til udlandet, ligesom Folketinget, der har vedtaget B 48, jo skal inddrages i lyset af den løsning, der blev drøftet på vores møde den 21. november. Der pågår p.t. overvejelser om den konkrete håndtering af den videre proces, som jeg snarest vil orientere partierne om.