Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan er de danske prioriteter for EU-budgettet

SVAR: Indenfor en stram budgetramme bør der ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med reel merværdi. Det drejer sig navnlig om forskning, uddannelse, innovation, konkurrenceevne, grænseoverskridende infrastruktur og miljø og klima.

Corydon: Motorvejs-udspil er på vej

SVAR: Vejdirektoratet er i øjeblikket ved at samle op på de indkomne høringssvar mv. og dermed afslutte VVM-processen. Når VVM-processen er afsluttet vil regeringen tage stilling til den videre proces. Færdiggørelse af VVM-processen er sammen med tilvejebringelse af den nødvendige finansiering en forudsætning for projektet.

Danmark kommer til at overopfylde EU-klimamål

SVAR: Såfremt de faktiske udledninger i perioden udvikler sig som forventet i basisfremskrivningen vil Danmark overopfylde sit reduktionsmål på 20 pct. i 2020. Ser man på hele perioden 2013-2020 forventes i basisfremskrivningen en overopfyldelse på ca. 16 mio. tons CO2 ækvivalent ift. den tildelte udledningsret.

Holger K: Det skal være billigere at købe energirigtige biler

SVAR: Det skal være billigere at købe en energirigtig bil, og det skal sikres, at der købes biler, som forurener mindre. I forbindelse med omlægningen vil alternative teknologier indgå i overvejelserne, men det er endnu for tidligt at være mere konkret om indholdet i en kommende reform af bilbeskatningen.

Holger K: Øget grænsehandel betyder ikke noget for grønne ambitioner

SVAR: Jeg mener ikke, at den forventede stigning i grænsehandlen i 2012 vil have betydelige miljømæssige konsekvenser. Jeg mener derfor heller ikke, at det er relevant at inddrage den forventede stigning i grænsehandlen i 2012 i forbindelse med regeringens visioner om en grøn omstilling.

Auken redegør for arbejdet med klimatilpasning

SVAR: Spildevandsindsatserne i vandplanerne er under indarbejdelse i de kommunale vandhandleplaner. De indebærer, at der i 1. generationsvandplanerne forbedres spildevandsrensning for ca. 38.000 ejendomme i den spredte bebyggelse, reduceres forurening fra ca. 330 overløb og forbedres rensning for 35 mindre renseanlæg.

Sådan forholder Lidegaard sig til bølgekraft

SVAR: En forhøjelse af den gældende afregningspris for bølgekraft bør efter min vurdering først overvejes, når bølgekraft teknologien er nogle år længere fremme i udvikling.

Lidegaard vil sikre lavere el-priser

SVAR: Jeg har et lovforslag under forberedelse, som skal sikre, at der kan ske udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed for både el og gas. Det er min forventning, at den åbning af markedet, som disse udbud vil bidrage til, på sigt vil give lavere forbrugerpriser.