Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Intet slutdepot for atomaffald ved Risø

SVAR: Risø er som følge af geologien den mindst egnede af de 22 undersøgte lokaliteter til et slutdepot. Disse oplysninger kan jeg fortsat bekræfte.

Det ved Finansministeriet om colombiansk "DONG-mine"

SVAR: Den 10. februar 2010 fremsendte DONG Energy et notat til Finansministeriet, hvori de blandt andet redegjorde for deres leverandørbetingelser, herunder specifikt leverandøren CMC, som ejer Cerrejon-minen i Columbia. Finansministeriet modtog desuden i juni 2012 et notat fra DONG Energy, om den opfølgende audit, som blev gennemført i Cerrejon-minen i december 2011.

Lidegaard afviser gennemgribende ændring af Nordsøaftalen

SVAR: Det er en præmis for udvalgets arbejde og eventuelle anbefalinger, at regeringen står ved den indgåede aftale mellem staten og A.P. Møller. Eventuelle ændringer af vilkårene for Nordsøaftalen vil derfor ske inden for aftalens rammer eller ved en nyforhandlet løsning.

Lidegaard kan endnu ikke sætte tal på arbejdspladser i klimaloven

SVAR: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere den mulige effekt af klimamålsætningen ift. mængden af arbejdspladser i Danmark, herunder den potentielle jobskabelse, idet dette vil afhænge af de konkrete virkemidler, som måtte blive taget i brug.

Lokale informationsmøder er ikke påkrævet ved boringer

SVAR: Borearbejdet må kun iværksættes, såfremt Energistyrelsens godkendelse af udstyr, program og udførelsesmetode er indhentet, jf. undergrundslovens § 28.Der er i forbindelse med Energistyrelsens godkendelse af program mv., jf. undergrundslovens § 28, ikke krav om, at der afholdes informationsmøder for lokalbefolkningen.

Sådan vurderer Lidegaard national strategi for bølgekraft

SVAR: Der er allerede afsat betydelige midler til at fortsætte forskning, udvikling og demonstration i bølgekraftteknologi. Det er derfor væsentligt, at der i takt med ny viden på bølgekraftområdet sker en løbende tilpasning af strategien.

Auken vil stramme brændeovnsbekendtgørelsen

SVAR: Der pågår for tiden et arbejde med at udarbejde et udkast til en ny brændeovnsbekendtgørelse. Dette arbejde er endnu ikke færdigt. Stramningerne kommer blandt andet til at vedrøre grænseværdier og skorstenshøjder.

Sådan ser det ud med havvindmølleprojekter nord for Samsø

SVAR: Energistyrelsen har i 2010 givet forundersøgelsestilladelse til et projekt ved Mejl Flak. Der er udarbejdet VVM for området, som for øjeblikket er i offentlig høring. Derudover er der af Havmølleudvalget peget på et område ved Samsø Nord, som kunne være egnet til fremtidig udbygning med havmøller. Der er dog endnu intet konkret projekt på dette område.

Det gjorde det danske formandskab for grøn teknologi

SVAR: Generelt er EU i sin handelspolitik forpligtet til at fremme bl.a. bæredygtig grøn vækst og overgangen til en grønnere økonomi. EU har været aktiv i bestræbelserne på at fremme handelsliberalisering af grønne produkter og tjenesteydelser og har været en hoveddrivkraft i de mange initiativer, som har været taget i bl.a. Doha udviklingsrunden, G8 og G20.

Astrid Krag redegør for nukleare anlæg

SVAR: Der blev fra 2009 til 2011 gennemført en række forstudier om et depot, bl.a. om mulige placeringer, hvor der blev peget på 6 lokaliteter som de bedst egnede blandt 22 undersøgte steder. Dette blev præsenteret for Folketingets partier i maj 2011 af daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, og det er uændret dette grundlag, der nu arbejdes på.