Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Friis afviser nedbrud i EU's VE-strategi

SVAR: VE-direktivet er indrettet sådan, at hvis et land ikke følger sin udbygningsplan (”stien”) på vej mod det juridisk bindende mål i 2020, skal landet revidere sin VE-handlingsplan og angive, hvordan man kan komme tilbage på ”stien”. Hvis lave CO2-kvoter medfører en for langsom VE-udbygning, er landene derfor nødt til at kompensere med andre virkemidler.

Friis: Vi forsøger af hæve EU-niveauet for bæredygtighed

SVAR: EU’s bæredygtighedskriterier er omfattende men ikke perfekte. Regeringen har sammen med de øvrige partier i Folketinget både under forhandlingerne i EU i 2008 og siden presset på for at få hævet ambitionsniveauet for bæredygtighed. Dette bl.a. i forhold til de såkaldte indirekte arealmæssige forskydningseffekter.

Vejtrafikken forurener mindre

SVAR: Af tabellen for 2005 til 2009 fremgår det, at forureningen fra vejtrafikken er faldet. Det gælder både for de to største kilder indenfor vejtrafikken (personbiler og tunge køretøjer) og det samlede udslip fra hele vejtrafikken. Faldet er særligt markant for de sundhedsskadelige stoffer (kvælstofoxider, kulbrinter og partikler.

Friis klar til at kigge på LA-forslag

SVAR: Der er ikke i regeringens Energistrategi 2050 lagt op til en ændring af nettoafregningsreglerne for små VE-anlæg. Hvis der er politisk ønske om at inddrage dette emne i de energipolitiske forhandlinger, er jeg naturligvis parat til dette.

S må vente på svar om forurening på Bornholm

SVAR: Miljøberedskabet på havet henhører under forsvarsministerens område, mens fiskeriinspektionen henhører under fødevareministerens område. Til brug for besvarelsen har Naturstyrelsen anmodet Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet om supplerende oplysninger. Når jeg har modtaget disse oplysninger, vil jeg snarest muligt vende tilbage til spørgeren.