Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF: Skal kommuner kunne slippe for fossile investeringer?

SPØRGSMÅL:

SF vil vide, om erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er enig i, at kommuner og andre, der ikke ønsker at være med til at finansiere aktiviteter inden for fossile brændstoffer, skal have en reel mulighed for at undgå det.

S: Hvorfor taler regeringen med to tunger om det økonomiske råderum?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) oplyse, hvorfor han henviser til et hul i statskassen på 3 milliarder kroner, når finansministeren i sin opdaterede opgørelse afviser det og tværtimod opjusterer forventningerne til det økonomiske råderum.

SF: Hvordan undgår vi bygge-konkurrence mellem kommunerne?

SPØRGSMÅL:

SF beder erhvervs- og vækstministeren forklare, hvordan regeringen vil sikre, at en fjernelse af strandbeskyttelseslinjen i byzone og bynære områder ikke åbner for en voldsom konkurrence mellem kommunerne om at tilbyde de bedst beliggende byggegrunde til turist og boligformål.

DF: Hvor mange valgsteder har krænket valgloven?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti kræver social- og indenrigsminister Karen Ellemanns (V) svar på, om hun vil undersøge, på hvor mange af landets afstemningssteder i forbindelse med folkeafstemningen den 3. december regeringens informationspjece "Til valg om rets- og politisamarbejdet" har ligget fremme og dermed - ifølge Dansk Folkeparti - krænket valgloven.

Alternativet kræver svar om statslige anlægsprojekter

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder både transport- og bygningsministeren og finansministeren redegøre for de finanspolitiske udfordringer i finansieringen af statslige anlægsprojekter – herunder en ny Storstrømsbro og Aalborg Letbane – og for, om finanspolitiske regler som anlægslofter og grænsen på 3 procent kan kompromitteres på grund af sådanne anlægsprojekter.