Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF kræver svar om handicaphjæp under frikommuneforsøg

SPØRGSMÅL:

SF beder socialministeren fremlægge sin holdning til frikommuneforsøget i Favrskov Kommune, hvor handicappede angiveligt skal flyttes til et botilbud eller plejehjem, hvis de har brug for mere end 20 timers hjælp.

DF kræver svar om "kommuners it-tvang"

SPØRGSMÅL:

Med henvisning til artiklen i DKNYT: "Børnehaver gør oprør mod kommuners it-tvang" beder Dansk Folkeparti undervisningsministeren svare på, om det er rimeligt, at kommunernes "mål og rammer" kan forhindre Rudolf Steiner-daginstitutioner i at drive dagtilbud i henhold til deres idégrundlag.

 

S: Skal København finde penge til stofmisbrugere i skoler og plejehjem?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokratiet spørger socialministeren, om Københavns Kommune på grund af loftet over serviceudgifter, kun kan finde midler til den sociale indsats over for stofmisbrugere i "andre kommunale serviceydelser såsom eksempelvis daginstitutioner, plejehjem, skoler".

 

S: Kontanthjælpsmodtagere kan ikke få den rette hjælp

SPØRGSMÅL:

Socialdemokratiet beder beskæftigelsesministeren fremlægge sin holdning til, "at regeringen indfører et kontanthjælpsloft med det argument, at det skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde, når kontanthjælpsmodtagerne ikke kan få den hjælp, de har lovkrav på".

 

ALT: Må vi se rapport om privatisering af vand- og varmeforsyning?

SPØRGSMÅL:

Alternativet vil vide, om energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil fremlægge den McKinsey-rapport, der ligger til grund for udmeldingen i Jyllands-Posten den 16. august 2016 om at privatisere vand- og varmeforsyningen.