Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvad mener finansministeren egentlig om landets økonomi?

SPØRGSMÅL:

På baggrund af Finansministeriets "Opdaterede 2020-forløb" fra september beder Socialdemokraterne ministeren vurdere, om følgende citatet i Politiken den 10. oktober er rigtigt: "Der er mig bekendt et råderum frem mod 2020 på 31 milliarder kroner. Det blev nedjusteret fra 39 milliarder kroner. Men for 2016 er der ingen penge".

 

DF: Skal syge virkelig i ressourceforløb?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren svare på, om det var hensigten med førtidspensionsreformen at få meget syge mennesker til at gennemgå ressourceforløb.

SF: Skal kommunerne overholde regler for naturbeskyttelse?

SPØRGSMÅL:

SF vil vide, om miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er enig i, at kommunerne skal overholde lovgivningen, også på områder der ikke prioriteres af den nuværende regering. Spørgsmålet henviser til udtalelser fra formanden for teknisk udvalg i Jammerbugt Kommune, som har 587 steder, der er udråbt som beskyttet område, men som er blevet bebygget eller opdyrket. Formanden mener ikke, at det er kommunens opgave at jagte de folk, der har brudt naturbeskyttelsen. 

EL: Skal forældre til handicappede i Odense hjælpes bedre?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) redegøre for sin holdning til henvendelsen af 9. september 2015 fra en gruppe af forældre til børn med handicap i Odense Kommune, der spørger, hvor de skal henvende sig, "når Odense Kommune hverken overholder serviceloven, forvaltningsloven eller retssikkerhedsloven."

 

K kræver svar om manglende sagsbehandling i kommunerne

SPØRGSMÅL:

Konservative beder socialministeren svare på, om det er en legitim måde at spare penge på, når en kommune beder ansatte om at undlade behandlingen af hver femte sag inden for et område.

 

EL kræver svar om modtagelse af ældre efter sygehusbesøg

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) forklare, hvad hun vil gøre på baggrund af FOA´s undersøgelse omtalt i Politiken den 3. august 2015, som tyder på, at kommunernes modtagelse af ældre, der hjemsendes fra sygehusene, er yderst mangelfuld.