Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL sætter fingeren på nye regler for handicappede

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer med handicap eller kroniske lidelser, der henvises til kontanthjælp, fordi kommunen ikke mener, at det endnu er tilstrækkeligt dokumenteret, at de ifølge de nye regler er berettigede til fleksjob eller førtidspension, bliver ramt af kontanthjælpsreglerne om ikke at måtte eje noget, så de f.eks. tvinges til at opbruge en børneopsparing?

V efterlyser nabohøring i forbindelse med metroarbejde

SPØRGSMÅL: Er det efter ministerens opfattelse rimeligt og lovmedholdeligt, at Københavns Kommune ikke gennemfører en nabohøring, inden den træffer en afgørelse i Metroselskabets ansøgning til Københavns og Frederiksberg Kommuner om lov til at udvide arbejdstiden markant?

DF revser "god kommunal ældrepolitik"

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det i overensstemmelse med god kommunal ældrepolitik, at borgere, som ikke selv er i stand til at købe ind, pålægges store stigninger i det beløb, der skal betales for at få dagligvarer leveret af en leverandør, som kommunen har valgt, med begrundelsen, at denne er billigere i kørselspriser, og vurderer ministeren, at det er sandsynligt, at denne lave kørselspris medfører, at prisen for borgeren bliver højere?

Aarhus' borgmester ser problemer med ændringen af dagpengereformen

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med Aarhus Kommunes socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaards udtalelser til Ritzau den 15. maj 2013 om, at der er en øvre grænse for, hvor mange personer kommunerne kan tage ind på særlige vilkår og om den grænse overskrides med regeringens udspil »Ny og bedre indfasning af dagpengereformen«?

V: Er servicelovens regler for hjælpemidler gode nok?

SPØRGSMÅL: Er det ministerens opfattelse, at den nu tilrettede vejledning til servicelovens regler om tildeling og konvertering af hjælpemidler imødekommer de problemer, som blev påpeget på samrådet om hjælpemidler i Folketingets Socialudvalg den 26. juni 2012?

Medie: Kommuner skærer i hjemmehjælpen

SPØRGSMÅL: Hvad er ministeren kommentar til indlægget »Kommunen skærer i hjemmehjælpen« på dknyt.dk den 23. april 2013, der refererer til nye tal fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at færre modtager hjemmehjælp i 2012 end i 2011, og at både antallet af leverede timer og antallet af hjemmehjælpsmodtagere er faldet?