Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Mike Legarth: Hvordan vil I finde 3 mia. på arbejdsmarkedsreformer?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for de beregninger, der ligger til grund for antagelsen i regeringens 2020-plan om, at der kan spares 3 mia. kr. årligt på øvrige reformer som integration af udlændinge på arbejdsmarkedet, reduktion af sygefravær og reform af kontanthjælpen?

V-ordfører efterlyser plan for ventetid på genoptræning

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser vedrørende ventetiden på genoptræning i kommunerne, og herunder hvad der konkret er sket, siden ministeren sidste år oplyste, at ministeriet sammen med KL og Danske Regioner kiggede nærmere på, hvad det er, de kommuner, som har korte ventetider på genoptræning, gør anderledes end kommuner med lang ventetid.

V vil lette på sagsbehandlingstiden for LAG-midlerne

SPØRGSMÅL: Da administrationen af LAG-midler er urimelig tung og langsommelig, bedes ministeren redegøre for sine initiativer for at få bragt sagsbehandlingstiden vedr. bevillingen af LAG-midler betydeligt ned, samt oplyse, hvornår modtagerne kan forvente en mærkbar forbedring.

EL: Hvad sker der, når det frie valg fjernes på hjemmehjælpsområdet?

SPØRGSMÅL: I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013 hedder det at der kan frigøres 132 mio. ved at fjerne særreglerne med hensyn til kommunernes tilbud om frit valg på hjemmehjælpsområdet. Ministeren bedes oplyse, hvorved denne besparelse fremkommer, fordelt på de enkelte elementer i besparelsen.

V: Hvorfor bør kommunerne ikke indgå aftaler med apotekerne?

SPØRGSMÅL: Er det ministerens opfattelse, at kun regionerne kan indgå aftaler med lægerne, og at lægerne i forvejen får betaling for at foretage medicingennemgang hos de ældre på plejehjemmene, hvorfor kommunerne principielt ikke bør indgå aftaler med apotekerne om at lade farmaceuter tage ud på plejehjemmene "for at granske medicingivningen til de ældre?

Udvalg vil have styr på § 60-selskaberne

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspm. A, torsdag 15. november 2012, give udvalget en skriftlig status for § 60-selskabernes omfang, herunder omfanget af de enkelte kommuners deltagelse i et sådant samarbejde.

Udvalg kræver gennemgang af kommuners indstillinger til vandløbsindsatserne

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oversende en gennemgang af de 98 kommuners indstillinger i forhold til vandløbsindsatserne, særligt med henblik på at klargøre om kommunerne udnytter muligheden for lokalt at vurdere konsekvensen af de foreslåede indsatser og heraf følgende forslag til ændrede indsatser (jf. drøftelsen under debatten om samrådsspørgsmål E den 15. november 2012)?