Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Alternativet kræver svar om statslige anlægsprojekter

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder både transport- og bygningsministeren og finansministeren redegøre for de finanspolitiske udfordringer i finansieringen af statslige anlægsprojekter – herunder en ny Storstrømsbro og Aalborg Letbane – og for, om finanspolitiske regler som anlægslofter og grænsen på 3 procent kan kompromitteres på grund af sådanne anlægsprojekter.

 

EL: Skal værger holde handicappede orienteret om kommunale afgørelser?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder socialministeren oplyse, om værger udpeget af Statsforvaltningen for borgere med handicap, er forpligtet til holde sig orienterede om kommunale sociale afgørelser for borgeren, og herunder at tage stilling til om der skal klages over afgørelsen.

 

S: Hvad vil besparelse på forebyggelse af vold på hospitaler og skoler betyde?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder beskæftigelsesministeren svare på, om de 9 millioner kroner til forebyggelse af vold og trusler på hospitaler og i skoler, som blev afsat under den tidligere regering i 2016-2018 under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, kan spares væk, uden at det koster ekstra sygefravær og psykisk nedslidning som følge af arbejdsrelateret vold.

 

ALT: Hvornår vil udflyttede arbejdspladser fungere 100 procent igen?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder i - forhold til tidligere udflytninger af statslige arbejdspladser fra Københavnsområdet - erhvervs- og vækstministeren oplyse om tidsperspektivet for, hvornår udflyttede arbejdspladser forventes at fungere 100 procent igen.