Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Udvalg vil have regnet på økonomien uden VK's reformer

SPØRGSMÅL: Finansudvalget beder nu finansminister Bjarne Corydon (S) oplyse, hvordan de offentlige finanser ville have set ud frem mod 2020, hvis regeringen havde rullet VK-regeringens reformer tilbage, herunder Tilbagetrækningsreformen, Genopretningsaftalen og Forårspakke 2.0.

V efterlyser svar fra styregruppe imod socialt snyd

SPØRGSMÅL: Venstres Jakob Engel-Schmidt efterlyser resultater fra regeringens styregruppe, som har til opgave at forbedre den fællesoffentlige indsats mod socialt snyd og fejludbetalinger. Gruppen består af repræsentanter fra blandt andet Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, SKAT, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udbetaling Danmark og KL.

LA: Har kommunerne pligt til at stille vindmøller op?

SPØRGSMÅL: Liberal Alliance beder Martin Lidegaard bekræfte, at der fra regeringens side ikke foreligger en formel og bindende pligt for den enkelte kommune til at lade opstille et bestemt antal vindmøller eller en bestemt vindmøllekapacitet.