SVAR: Da der er tale om behandlingen af en konkret sag i en kommune, finder jeg det mest rigtigt ikke at udtale mig om sagen.

SVAR: Det vil ikke være muligt, at skaffe de relevante oplysninger indenfor den givne frist, da det kræver optælling og dataindsamling for nogle områder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nogen opgørelse af liggetider. Det endelige svar vil blive fremsendt så snart oplysningerne foreligger.

SVAR: Jeg kan konstatere, at det er helt almindeligt forekommende, at en kommune er ejer eller medejer af et selskab, der er ansvarlig for et anlægsprojekt, og at kommunen samtidig er miljømyndighed for det pågældende projekt.

SVAR: Beskrivelsen er baseret på Kommissionens forslag, samt Europa-Parlamentets ændringsforslag og Rådets generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, som regeringen støtter.

SVAR: Forslaget til forvaltningsplanen for laks er ikke færdigforhandlet i EU, og der har ikke været afholdt møder, hvor Europa-Parlamentets forslag har været drøftet. Aktuelt er der således ingen kvotemæssige problemer for lystfiskere og ”Trolling Master”.

SVAR: Københavns Kommune har oplyst, at der altid gennemføres partshøring, herunder også af berørte naboer, inden der træffes afgørelse om påbud eller ændring af påbud med støjvilkår for Metroselskabets byggepladser.

SVAR: Det er min vurdering, at anbefalingerne har betydning, og jeg er derfor ikke enig i det, Michael Damm er citeret for, men kan konstatere, at kommunen har valgt at følge anbefalingerne.

SVAR: Miljøstyrelsen går nu i gang med to projekter, der kan give større dansk erfaring med asbestundersøgelser og afdække baggrundsniveauet for asbest i jord i Danmark. På baggrund af projekterne vil Miljøstyrelsen vurdere mulighederne for at udarbejde et vejledende kvalitetskriterium for asbest i jord i Danmark.

SVAR: Jeg har ikke nogen umiddelbare planer om at revidere vindmøllebekendtgørelsen. Jeg er meget opmærksom på, at der er borgere, der kan føle sig generet af støj fra vindmøller, og at nogle borgere kan blive bekymrede over udsigten til at blive nabo til vindmøller.

SVAR: De væsentligste årsager til tilbagegangen i den danske del af Vadehavet er prædation på fuglenes reder, samt omlægning af vedvarende græsarealer til mere intensive driftsformer.