Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvorfor i alverden afskaffer I tilskud til udvekslingsophold?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten undrer sig højlydt over, at regeringen afskaffer tilskuddet til udvekslingsophold for unge under 18 år. Det hænger ikke sammen med regerings egne ambitioner om internationalisering på uddannelsesområdet, lyder kritikken.

EL: ADHD-børn mister unødigt retten til medicintilskud

SPØRGSMÅL: Enhedslisten undrer sig over, at børn med ADHD mister medicintilskud som følge af, at de inkluderes i en normalklasse. Partiet vil have ministeren til at præcisere lovgivningen, så børn med behov for medicin fortsat kan få tilskud, uanset om de går i en specialklasse eller i en normalklasse.

EL: Hvad må private virksomheder tjene på vores velfærd?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder erhvervs- og vækstministeren redegøre for de danske regler for private selskabers deltagelse på traditionelt offentlige velfærdsområder. Partiet vil vide, om det efter de danske regler er muligt for f.eks. kapitalfonde og andre investorer at tjene penge på plejehjem, skoler, sygepleje og børnehaver.

EL vil have klar tale om lektiecaféer

SPØRGSMÅL: I forhold til folkeskoleforliget bedes ministeren redegøre for hhv. elevernes og skolernes forpligtelse i forbindelse med lektiecaféer. Skal skolerne tilbyde lektiecaféer og i hvilket omfang? Og skal eleverne deltage i lektiecaféerne og i hvilket omfang?