Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini vil have tal på ordblinde

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, hvor der findes statistik/information om, hvor mange personer der skønnes at have alvorlige læsevanskeligheder og/eller er ordblinde fordelt på hhv. folkeskoleniveau, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt deltagere på voksen/efteruddannelse.

DF kræver svar om tosprogede på SOSU-uddannelsen

SPØRGSMÅL: Vil ministeren - eventuelt og gerne med supplerende svar fra f.eks. undervisningsministeren - kommentere artiklen fra DR’s hjemmeside den 7. juni 2011 ”Tosprogede strømmer ind på SOSU-uddannelsen”, hvori det fremhæves, at andelen af ikke-vestlige udlændinge i ældresektoren medfører visse udfordringer.

EL vil have liste over deltagere ved Bilderberg-møderne

SPØRGSMÅL: Statsministeren bedes redegøre for, hvilke ministre og topembedsmænd der har deltaget i Bilderberg-møderne de sidste 10 år, og om staten har været med til at finansiere deres deltagelse i møderne eller rejserne i forbindelse med disse møder.

S utilfredse med TAMU-lukning i Aarhus

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, hvad baggrunden for lukningen af TAMU-centret i Aarhus er, og mener ministeren, at det er et godt og reelt alternativ at henvise til at bruge TAMU-centrene i Aalborg og Odense?

S vil i højere grad tage hensyn til udviklingshæmmede

SPØRGSMÅL: Vil ministeren sikre, at den kommende redegørelse i højere grad også indtænker unge udviklingshæmmede og de særlige problemstillinger, der er i forhold til vejledning, udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan samt opfølgning på gennemførelsen af denne?

K vil kortlægge konsekvenserne af maksimumsgrænse på 24

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser det specifikt vil få for byer som København, Århus og Odense samt på landsplan, hvis der indføres en maksimumsgrænse på 24 skoleelever i hver klasse - udspecificeret på lærerlønninger til ekstra lærere, ekstra udgifter til anlæg/nyindkøb af bygninger samt ekstra driftsudgifter?

Ministeren skal redegøre for SVU og VEU

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om begrænsningerne på retten til SVU og VEU-godtgørelse, øget deltagerbetaling samt reduktion af satsen for SVU og VEU-godtgørelse giver anledning til, at der udbydes færre kurser/uddannelser i foråret 2011 end i foråret 2010.