Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Professorat ved tandlægeuddannelsen

SVAR: Universiteterne har fagligt selvstyre, og det er derfor det enkelte universitet, der beslutter, hvilke professorater der skal oprettes.

Elever i specialklasser

SVAR: Jeg har anmodet ministeriet om at iværksætte et udredningsarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere en statistik for de samlede timetal i specialklasser og specialskoler.

Optag på IT-uddannelser

SVAR: Det er en kendsgerning, at it-uddannelserne i høj grad tiltrækker mandlige ansøgere. Jeg håber dog på, at den netop igangsatte kampagne kan bidrage til at skabe interesse for at søge optag på it-uddannelser hos nye grupper af potentielle ansøgere, herunder kvinderne, så det samlede optag bliver større næste år.

Retssikkerheden for elever

SVAR: GSK-kursisternes retssikkerhed er ikke forringet ved ændringen. De har stadigvæk adgang til at klage over bedømmelsen med mulighed for at få foretaget en ombedømmelse, hvis de får medhold i klagen.

Adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelser

SVAR: Den enkelte skole kan optage et antal elever, der beregnes som en procentdel af de registrerede uddannelsesaftaler ved skolen, omfattende mindst 1. skoleperiode i hovedforløbet.

Ændring af Eksamensbekendtgørelsen

SVAR: Ændringen i den skriftlige censur på GSK, hvor antallet af censorer ændres fra to til én, er gennemført for at smidiggøre GSK-systemet.

Administrative omkostninger

SVAR: Overordnet set er det sådan, at universiteterne inden for deres bevilling skal leve op til de lovmæssige krav.

Konkurrerende uddannelser

SVAR: Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i samarbejde mellem Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på fastlæggelse af de overordnede rammer for udbud af supplerende læreruddannelser.

Fortrængelse af de praktisk musiske fag

SVAR: Undervisningsministeriet indsamler oplysninger om, hvorvidt skolerne lever op til kravene om minimumstimetal, men har ikke opgørelser over, hvor mange timer der udbydes i de enkelte fag.

Afskaffelse af sløjd og håndarbejde

SVAR: En rådgivningsgruppe for styrkelse af de praktisk musiske fag har – blandt flere anbefalinger til styrkelse af de praktisk musiske fag – anbefalet, at der i folkeskolen indføres et nyt fag; håndværk og design.